Godt begyndt er halvt fuldendt

Om ganske få dage oprander en mærkedag. Den 29. oktober har jeg som minimum 3 ting at fejre; for det første fylder min gode ven og byrådskandidat Tim Andersen 26 år - tillykke til dig Tim - og for det andet er det min egen halvårsfødselsdag, hvilket betyder, at der kun er et halvt år, til jeg definitivt forlader starttyverne og begynder at bevæge mig mod de 30. Men der er nu en tredje grund til at markere den 29. oktober, og det er ganske simpelt, at jeg på torsdag har været her i Jordan i præcist 3 måneder og dermed er halvvejs gennem mit praktikforløb. Halleluja hvor er tiden gået stærkt. Mon det næste kvartal kommer til at forsvinde ligeså hurtigt mellem hænderne på mig?

Det er blevet efterår i Amman og i mit nabolag

Hvad der i hvert fald synes at være forsvundet for denne gang, er sommeren og temperaturer over 30 grader, i det mindste i Amman. Jeg går stadig på arbejde i korte ærmer og bare ben, men om aftenen er det begyndt at blive køligt - i går aftes måtte jeg således have en tynd jakke på for første gang, da jeg gik ud (hehe.. I gider ikke høre om det derhjemme, gør I vel?!). Men efteråret er altså - som I kan se - på vej, og selv om jeg ikke just savner gråvejr, blæst og regnbyger, der kommer og går en hel dag, så er der nu ikke noget som lange traveture i efterårsskovene derhjemme, når træerne er ved at flyde over i farveorgier. Ikke én eneste gang har jeg hidtil oplevet regn i løbet af mine 90 dage i Jordan. Men, frygt ej, det er jeg nu ganske sikker på, at jeg kommer til - og når det regner hernede, så regner det big time. Well well, den tid...

Men nu er det vist ved at være på høje tid at få skrevet lidt om de berømte og berygtede 114 fantastiske ting ved Jordan, for er der noget, jeg i dén grad har forsømt at opdatere på det seneste, så er det vist min liste. Og nu, hvor jeg er halvvejs gennem mit ophold, vil nogle måske mene, at jeg også burde være halvvejs med min liste og således have ført ca. 57 punkter til listen, fordi jeg i modsat fald vil få vældig travlt de næste tre måneder. Men den slags nøjeregnende, ukreative og pedantiske mennesker er jeg heldigvis god til at ignorere... også selv om de muligvis har en pointe! Ikke desto mindre får I her en ajourføring:

#19: Dana naturreservat

Wadi Dana

Solnedgang i Wadi Dana

Udsigten fra en af klippehulerne

I weekenden besøgte jeg Dana naturreservat, der ligger godt 3 timers kørsel syd for Amman. Det var simpelthen så smukt. I et kæmpe område mellem Dødehavet og det Røde Hav er der mulighed for at vandre en masse ture af varierende sværhedsgrad og længde. Særligt om foråret skulle reservatet være en overset perle, idet området da er meget frodigt og gemmer på mere end 700 plantearter. Dertil kommer en lang række forskellige dyr og fugle såsom ulve, hyæner, sjakaler, slanger, gribbe, ørne og kamæleoner m.fl. Der findes også en del huler hugget ud i bjergsiderne - bl.a. en skjult byzantinsk kirke i en klippehule. Kommer jeg tilbage til Jordan til næste forår, er Dana helt sikkert et sted, jeg vil vælge at tage til igen.

#20: Den spillende gasmand
I Jordan kommer gasflaskerne med et smil og en lille melodi. Gasmanden kører nemlig rundt i byens gader for fuld musik, ligesom vi kender (og elsker) det fra vores egen hjemismand. Der, hvor jeg boede tidligere, spillede han Für Elise - længe troede jeg derfor, at det var en af naboerne, der havde en ekstremt høj ringetone på sin mobiltelefon, men i det kvarter, hvor jeg bor nu, har gasvognen sin egen melodi - jeg kan ikke genkalde mig den, men når jeg hører den (og det sker ganske mange gange dagligt), er jeg ikke i tvivl om, at Mr. Gas er på vej.

#21: Ren luksus til den halve pris
Selv om jeg primært lever for min SU, mens jeg er hernede, er min købekraft væsentligt større end derhjemme - og nu, hvor den jordanske dinar igen er faldet, er den blot blevet endnu større. Jeg kan derfor tillade mig en vis luksus, som jeg ikke under mig selv derhjemme. Det gælder eksempelvis dyre, lækre restauranter og hoteller. Her i byen ligger der et antal virkelig gode sushirestauranter, og en af dem, Esaki, har jeg således besøgt to gange inden for den sidste måned (anden gang kunne overtjeneren kende mig: "Ms. Celina ("Cecilie"er åbenbart et alt for svært navn, jeg hedder altid Celina hernede) - nice to see you again. Welcome!"), og det føles virkelig som vild luksus, når der er folk ansat til at åbne og lukke toiletdøren for mig samt duppe mine hænder med et håndklæde. For det, der svarer til 350kr, får man forret, sushi i lind strøm, vin, vand og dessert - det kan jo ikke lade sig gøre i KBH. - Og jeg nyder det!

#22: Taxakørsel til ingen penge

En af Ammans gule taxa'er

Lidt i tråd med ovenstående er det en udelt fornøjelse at sætte sig ind i en taxa og vide, at selv om man skal køre i en halv time, bliver det ca. 10kr for turen. Det gælder trods alt om at se på det positive, når man nu er tvunget til at tage taxa op til flere gange om dagen, fordi offentlig transport i Amman er en farce, og fordi man trods alt holder for meget af livet til at turde cykle.

#23: Wild Jordan
Stedet er et lille center, der både indeholder Royal Society for the Conservation of Nature, en "nature shop" med diverse naturprodukter samt en økologisk cafe komplet med loungeområde, uovertruffen udsigt ud over byen, wi-fi og feel good-stemning - Wild Jordan er svær at komme udenom, hvad enten man bor i Amman i en længere periode eller blot er på visit.

#24: Madaba

Mosaikkortet i kirkegulvet i Madaba

For noget tid siden besøgte jeg Madaba, som er en ganske hyggelig mindre by lidt syd for Amman. Her ligger en kirke, Skt. Georgs kirke, hvor gulvet er udsmykket med et byzantinsk mosaikkort over Mellemøsten. Kortet er fra det 6. århundrede og bestod oprindeligt af mere end to millioner sten. Det er et virkelig flot og imponerende syn. I Madaba ligger desuden en restaurant, som flere guidebøger omtaler som værende en af de bedste i hele Jordan, og jeg skal ikke være sen til at erkende, at jeg allerede har besøgt stedet to gange. Desuden påtænker jeg at tage et smut forbi igen, når min gode Farmand kommer på besøg i næste måned (så ved du det, Far!).

#25: At køre bil i Jordan
Jeg har aldrig syntes, at jeg var nogen videre talentfuld bilist - men det var da kun lige indtil jeg begyndte at køre bil i Jordan. Det er meget mere mig! Hernede er man ikke så pernitten med at overholde diverse regler - rødt lys betyder fx slet ikke det samme hernede som derhjemme, og når der står 40km/t, er det mere ment som en vejledning; jeg kan derfor snildt køre 120km/t på samme strækning og bare se bort fra skiltningen. Midterstriben skal også mere ses som et forslag - hvis det ikke lige passer én, kan man sagtens lave 4 spor i den ene retning og et enkelt i den anden. Fantastisk!
- Et lille aberdabei er måske, at antallet af trafikulykker er virkelig højt i Jordan, hvor landevejene årligt kræver mere end 1000 ofre.

#26: Skypeopkald!
Jeg havde helt glemt, hvor fantastisk det er at skype, men her til aften har jeg haft den store fornøjelse både at se og tale med min dejlige veninde Grith, der er i Berlin dette semester, via Skype. Skulle der være andre, der har lyst til at snakke, er mit ID cecilie.hahn.petersen. Glæder mig til vi tales ved!