En weekend i Amman

Når søndag nu er den nye mandag og dermed ugens første dag, så må lørdag nødvendigvis være den nye søndag. Og længe har jeg tænkt, at netop denne lørdag skulle jeg ikke have nogle planer men bare bruge dagen på at slappe af, lade op til en ny uge, grunde over den forgangne - og hvordan går det så? Hver gang ender jeg med lave 17 forskellige aftaler og planer, så lørdag smutter ligeså hurtigt ud af hænderne på mig som ugens øvrige dage. Will I ever learn?

Da jeg gik på weekend i torsdags, var det efter en ikke helt almindelig arbejdsdag. På ambassaden havde vi haft besøg af en nydelig (og - viste det sig - mere end velhavende) tysk herre, der skulle gennemføre det halvårlige tjek med efterfølgende afprøvning af ambassadens escape chute - et stofrør, der i tilfælde af brand eller lignende foldes ud over tagterassen, hvorefter ambassadens ansatte så kan redde sig i sikkerhed ved at kure ned gennem røret.


Stofrør aka "escape chute"


Brandsmart ser man ud...


I'm going in...

Dette betød, at vi alle som en iførte os grønne kedeldragter (for at beskytte tøjet, undgå friktionssmerter mv - der er naturligvis ikke tid til at smutte i en kedeldragt først, hvis der reelt en dag skulle opstå brand) og hvide tennissokker, og så stod den ellers på rutschetur ned gennem røret. Første gang gik jeg i panik - forestil dig, at du sidder i en meget varm sovepose og ikke kommer nogle vegne, du kan ikke se andet end hvidt omkring dig, og både over og under dig ligner det, at røret lukker sammen omkring dig. Temperaturen stiger i takt med panikken - det var jo på det nærmeste en near death-experience...! Så den tyske herre, der har så prominente personligheder som Bill Gates, Rolling Stones, Pavarotti m.fl. på sin kundeliste, måtte vise mig, hvordan jeg skulle gøre, og så blev det til et par ture igennem den forvoksede sovepose. Smart er det nu!

Torsdag aften stod den på reception hos ambassadøren, Thomas, i anledning af, at en stor gruppe unge med blandet baggrund netop er blevet uddannet til "dialogambassadører". Det er et projekt, der går ud på at skabe dialog mellem unge fra Danmark og Mellemøsten, og ca. 40 unge fra Danmark, Jordan og Egypten har derfor deltaget i nogle seminarer, der har givet dem viden om og redskaber til at skabe dialog og forståelse mellem andre unge med forskellige holdninger til emner som religion, kønsroller, familiemønstre, politik mv. Det sidste seminar har de nu været på i Jordan i denne weekend, hvorefter de skal ud og bruge deres kunnen i praksis; i morgen drager nogle af dem derfor til Egypten og Danmark, mens andre af dem bliver her i Jordan for at tage ud på skoler og andre institutioner og tale med jordanske unge. DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) laver en monitoreringsundersøgelse af projektet - dvs. tager ud og prøver via interviews og spørgeskemaundersøgelser at finde ud af, om dialogprojektet reelt har nogen effekt - og dette monitoreringsprojekt, der vil foregå i næste uge fra mandag til onsdag, skal jeg være en del af. Sammen med Karina, en virkelig sød statskundskabsuddannet pige fra DIIS, skal jeg gennemføre interviews med skoleelever fra bl.a. Irbid, Karak og Amman - desværre på engelsk og ikke arabisk. Men jeg tror, det bliver rigtig spændende. Receptionen hos ambassadøren var en hyggelig aften, hvor jeg fik lejlighed til at hilse på mange af de unge dialogambassadører, søde, spændende og meget engagerede unge mennesker, og samtidig fik jeg lejlighed til at øve mig i at uddele mit visitkort - det er jo en disciplin, som man i diplomatikredse er nødt til at mestre, hvis man vil frem i verden!


De unge dialogambassadører fra Danmark, Egypten og Jordan

Fredag stod på noget så uvant som cykling. 60km fra Amman til det Døde Hav, intet mindre. Sammen med organisationen "Follow The Women" kørte ca. 200-300 kvinder fra 23 forskellige lande den bakkede tur (mestendels ned ad bakke) til Dødehavet, det var en udelt fornøjelse at sidde i en sadel igen, også selv om min popo lider lidt af følgesmerter i dag. Jeg fik talt med nogle af de seje kvinder fra den danske delegation (der i parentes bemærket var den største delegation med 18 deltagende). "Follow The Women" kører i løbet af 3 uger gennem Libanon, Syrien, Jordan og Palæstina, men jeg deltog kun, i øvrigt sammen med engelske Hannah, i går på turen til det Døde Hav. Det er en tilbagevendende begivenhed, så hvis nogle af jer synes, det lyder som en super cool event, så kan I eventuelt læse mere på http://www.followthewomen.com/.




Miho fra den japanske gruppe sammen med Hannah og jeg



Og så er vi tilbage ved det faktum, at det i dag er lørdag, hvilket realpsykologisk betyder søndag, og dermed ugens sidste dag. Jeg har næsten overholdt min egen plan om kun at slappe af i dag - et kaffemøde med Karina fra DIIS på Books i formiddags tæller ikke - og herefter tilbragte jeg et par timer i byens hammam, hvilket var ren nydelse. Pt. sidder jeg på en cafe med udsigt til Citadellet, bare tæer i sandalerne og chokoladeis i maven. Om kort tid slendrer jeg til Darat al-Funun, et hyggeligt kunstcenter med moderne arabisk kunst, og aftenen står på den sidste film i Korean Film Week. Afslapning for alle pengene - og så er det tilmed gratis. Jeg glæder mig til den nye uge, der udover monitoreringsprojektet bl.a. byder på besøg i ministeriet for politisk udvikling, ligesom jeg forhåbentlig kommer en tur på squashbanen igen inden længe.


Hamman'en i Amman

Håber I fortsat nyder weekenden derhjemme. Pas godt på jer selv.