En bloggers stille død?

Betyder de seneste 14 dages fravær af nye indlæg, at denne blog er ved at lide samme triste skæbne som de adskillige andre blogs, hvis skribenter efter ganske kort tid mister interessen for at dele deres tanker på nettet og lader deres ellers så trofaste læsere i stikken? Quite on the contrary my fellow readers. Årsageren til, at der ikke har været nye hverdagseventyr at læse om de sidste to uger, er trefoldig:

1) Jeg har fået besøg fra det kolde Nord, og min smukke Anette beriger i disse uger mit jordanske liv med sit yndefulde og altid fantastiske selskab.
2) Jeg har haft vældig travlt på arbejdet og derfor ikke haft mulighed for at skrive derfra.
3) Mest afgørende er det dog nok, at min computer (fanden tage den) har opsagt vores samarbejdsaftale. Den er kort sagt ikke længere iblandt os. Jeg er derfor kun online, når jeg er på arbejde, og her har jeg som skrevet haft nok at se til.

Og det er faktisk rigtig, rigtig irriterende og rigtig, rigtig ærgerligt, for de seneste 14 dage har budt på ufatteligt mange oplevelser, som jeg har haft lyst til at dele med jer. Herunder ser I derfor en snild lille liste på 5 emner, som jeg i løbet af de sidste 2 uger ville have blogget om, hvis jeg havde haft muligheden for det, men som jeg forhåbentlig får skrevet om inden for den nærmeste fremtid:

- Weekendtur til Damaskus: Superfed tur med Anne og Nicolas til den syriske hovedstad, der har meget (mere? andet?) at byde på end Amman.

- Ramadanen og dens afslutning: Ramadanmåneden bød på flere fastebrydningsmåltider af mere eller mindre formel karakter, bl.a. hos den lokale grønthandler, ligesom den hellige fastetid var en mulighed for at se, hvad der sker, når en millionby lukker ned en hel måned. Nu er fasten (ilhamdulillah!) slut, Eid er overstået, og hverdagen er vendt tilbage for fuld styrke.

- 2 dage i Petra: En ubeskrivelig oplevelse, som jeg ikke desto mindre vil forsøge at beskrive for jer (selvfølgelig ledsaget af diverse billeder til illustration).

- Snorkling i Rødehavet: Førstegangsoplevelse og en af de store - hvor er der helt fantastisk smukt under havets overflade.

- Overnatning i ørknen: Den muslimske højtid Eid blev for Anettes og mit vedkommende delvist fejret under den mest utrolige stjernehimmel i den jordanske ørken ved Wadi Rum, hvor vi i løbet af et døgn både så solen synke og stige op igen over de røde klipper, ligesom vi som de eneste kvinder (for slet ikke at sige turister) i miles omkreds oplevede et kamelvæddeløb ved en beduinlandsby midt i ørknen - oh my!

Jeg vender forhåbentlig og sandsynligvis snart tilbage med meget mere. Håber I alle har det godt derhjemme, det er fantastisk at høre fra jer indimellem.