Undgå Mærsk, Ecco og de andre slemme drenge!
Der findes to slags nyheder: Der er de nye nyheder, som f.eks. at de borgerlige ifølge den seneste Gallupmåling tilsyneladende har fremgang i København, og så er der de gamle nyheder. Nyheder, som nok beretter om en begivenhed, der har fundet sted for nylig – men som i virkeligheden ikke bibringer os noget nyt, giver os ny viden eller ny indsigt. Er det i virkeligheden nyt, at journaliststuderende læser Politiken og stemmer på SF, at Irland forventer dødt løb ved den kommende traktatafstemning, eller at Willams-søstrene gjorde kort proces mod tennisdarlingen Wozniacki og hendes makker ved US Open? Ikke rigtigt, vel? Nok er det begivenheder, der har fundet sted for ganske nylig, men er det breaking news, der får os til at tænke: ”Dér lærte jeg noget helt nyt og fik viden, som min hjerne aldrig har forholdt sig til før”?
I virkeligheden er de fleste nyheder vel i en eller anden grad gamle nyheder, som enten viderebringes i en ny sammenhæng, bruges til at cementere eller tilbagevise et postulat i en løbende debat eller simpelthen bare bringes vel vidende, at den kollektive hukommelse er kort, og at gamle nyheder dermed sagtens kan virke nye – lidt ligesom med genudsendelser af gode gamle klassikere på TV.
I et land, hvor nyhedsstrømmen uden undtagelser kontrolleres fra oven, vil mængden af nye nyheder som oftest blive endnu mindre. Jordanske aviser skriver eksempelvis dagligt om diverse storslåede tiltag, som regeringen har sat i søen for at forbedre dette og hint, om dronning Ranias barmhjertige besøg på stribevis af børnehjem samt om hendes mand kong Abdallahs utrættelige indsats i forhandlingerne mellem Israel og Palæstina for at få en fredsaftale i hus. Frisktrykte, kun let slidte nyheder der fylder avisspalterne ud, holder journalister og redaktører beskæftigede og opretholder billedet af Jordan som en demokratisk, moderne arabisk stat i fortsat udvikling.
I går bragte en islamisk internetside således den nyhed, at rettroende muslimer bør boycotte danske og hollandske produkter. Eller rettere; rettroende muslimer bør fortsætte med at boycotte produkter fra de to europæiske lande. Her er der i den grad tale om gammel mynte-te på nye tepotter, for selv om den angivne årsag er, at en hollandsk domstol netop har frifundet Geert Wilders for anklagen om at opfordre til had og diskrimination mod muslimer, er det svært at se, hvad denne domsafsigelse præcist har med Lurpak og Lego at gøre. Der var ingen form for henvisning til den netop åbnede udstilling af Kurt Westergaards tegninger, som måske ellers kunne have været årsag til en ny (gammel) debat. Artiklens hovedpointe var dermed blot at opfordre til en fortsættelse af den boycott af danske varer, der blev iværksat, da tegningesagen rullede første gang. Med andre ord: Intet nyt under halvmånen.
Selv om kampagnens opfordring nok skal finde lydhøre læsere rundt omkring i regionen, er der dog ikke meget, der tyder på, at hverken det officielle Jordan eller landets 6 mio. indbyggere tager budskabet til sig. Bang & Olufsen har stadig sine butikker i byen, Ida Corr og Mew spilles fortsat dagligt på radiostationerne, og spørger du efter mælkeprodukter af bedste kvalitet i supermarkederne, bliver du ledt hen til hylderne med danske varer – her finder man sågar en særlig ost med navnet ”The Great Dane”.
I virkeligheden er de fleste nyheder vel i en eller anden grad gamle nyheder, som enten viderebringes i en ny sammenhæng, bruges til at cementere eller tilbagevise et postulat i en løbende debat eller simpelthen bare bringes vel vidende, at den kollektive hukommelse er kort, og at gamle nyheder dermed sagtens kan virke nye – lidt ligesom med genudsendelser af gode gamle klassikere på TV.
I et land, hvor nyhedsstrømmen uden undtagelser kontrolleres fra oven, vil mængden af nye nyheder som oftest blive endnu mindre. Jordanske aviser skriver eksempelvis dagligt om diverse storslåede tiltag, som regeringen har sat i søen for at forbedre dette og hint, om dronning Ranias barmhjertige besøg på stribevis af børnehjem samt om hendes mand kong Abdallahs utrættelige indsats i forhandlingerne mellem Israel og Palæstina for at få en fredsaftale i hus. Frisktrykte, kun let slidte nyheder der fylder avisspalterne ud, holder journalister og redaktører beskæftigede og opretholder billedet af Jordan som en demokratisk, moderne arabisk stat i fortsat udvikling.
I går bragte en islamisk internetside således den nyhed, at rettroende muslimer bør boycotte danske og hollandske produkter. Eller rettere; rettroende muslimer bør fortsætte med at boycotte produkter fra de to europæiske lande. Her er der i den grad tale om gammel mynte-te på nye tepotter, for selv om den angivne årsag er, at en hollandsk domstol netop har frifundet Geert Wilders for anklagen om at opfordre til had og diskrimination mod muslimer, er det svært at se, hvad denne domsafsigelse præcist har med Lurpak og Lego at gøre. Der var ingen form for henvisning til den netop åbnede udstilling af Kurt Westergaards tegninger, som måske ellers kunne have været årsag til en ny (gammel) debat. Artiklens hovedpointe var dermed blot at opfordre til en fortsættelse af den boycott af danske varer, der blev iværksat, da tegningesagen rullede første gang. Med andre ord: Intet nyt under halvmånen.
Selv om kampagnens opfordring nok skal finde lydhøre læsere rundt omkring i regionen, er der dog ikke meget, der tyder på, at hverken det officielle Jordan eller landets 6 mio. indbyggere tager budskabet til sig. Bang & Olufsen har stadig sine butikker i byen, Ida Corr og Mew spilles fortsat dagligt på radiostationerne, og spørger du efter mælkeprodukter af bedste kvalitet i supermarkederne, bliver du ledt hen til hylderne med danske varer – her finder man sågar en særlig ost med navnet ”The Great Dane”.
Når alt dette er sagt, må jeg dog erkende, at jeg har mere til overs for denne boycottkampagne end sidste uges patetiske, saudiske spillen med musklerne. At opfordre forbrugere til at undlade at bruge deres penge på et bestemt lands varer eller et særligt mærke er at tilskynde dem til at anvende deres magt og indflydelse på demokratisk vis; føler du dig stødt, fornærmet eller forurettet over, hvad et andet land måtte have gjort, så vis din utilfredshed ved at lade være med at købe dets produkter. Jeg handler heller ikke i den lokale Netto, hvis deres butiksassistenter går med Che-tshirts og har Stalinportrætter hængende på væggen. Men varerne er stadig tilgængelige, og det er mit eget frie valg, om jeg vil købe dem eller gå i en stor bue udenom. Nu må vi så se, om hylderne med danske mælkeprodukter bliver ved at være fyldt op, eller om jordanerne efterhånden er ligeså trætte af at høre om Muhammadtegningerne, som alle vi andre er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar