Hjemve og havregryn

Når man er langt væk hjemmefra, sker det selvfølgelig, at man kommer til at savne det, man derhjemme tager mere eller mindre for givet. Som sin cykel, sit rugbrød, sit udbyggede udvalg af sko/sandaler/støvler, sin seng - ting, der indgår som en naturlig og ikke særlig spektakulær del af ens hverdag. Det er først, når man flytter sig langt væk, at man opdager, at hverdagens banale grundelementer ikke følger med. Så sker det, at man opfyldes af et brændende savn efter sin cykel, når man står og flagrer forgæves efter en taxa og må indse, at man kommer for sent til et møde. Eller man tager sig selv i at sende kærlige tanker hjem til de bølgende rugmarker derhjemme, når frokosten eller aftensmaden endnu en dag består af fladt, hvidt brød med diverse friturestegt tilbehør.

Sådan har jeg det lidt med havregryn. Jeg har altid tilhørt den brede trup af mennesker, der fungerer bedst, når jeg har fået maven fyldt op fra morgenstunden. Og nej, ikke med hvidt toastbrød med marmelade (med klumper/rester) men helst med en ordentlig portion müesli eller havregryn. De seneste 3 uger har min morgenmad bestået af cornflakes, dog en underligt kraftløs og lige lovlig majsgul form for cornflakes, hvor flagerne forvandler sig til slatne små stykker, så snart de får nærkontakt med mælk. Og selv om dagens første måltid muligvis for nogle er en trivialitet at blogge om, så vil jeg tillade mig at hævde, at man absolut ikke skal undervurdere morgenmåltidets betydning for ens velbefindende, ens tarmsystem og dermed ens energiniveau resten af den pågældende dag. Så; without further ado I present to you - #5 på listen over 114 fantastiske ting ved Jordan:

#5: Havregryn - på dåse!

Hvilken fryd det var i går i Safeway, en stor supermarkedkæde, at spotte denne fine, lille dåse med (ganske vist meget finvalsede) havregryn til den nette sum af 1,6JD (12kr) pr. halvkilo! Måske en lidt spøjs fornemmelse at skulle hive dåseåbneren frem for at åbne sine havregryn - men hvis det er det, der skal til! Dog slår det mig, at når jeg kigger på dåsen, kan jeg ikke lade være med at komme til at tænke på Orliks tobaksdåser - kan du følge mig Far??


#6: Post hjemmefra!

Som skrevet sidste gang er denne liste en ikke-prioriteret liste over de ting, der gør livet fantastisk for mig i Jordan. Skulle jeg prioritere, er der nemlig ingen tvivl om, at post hjemmefra er en kilde til endnu større glæde end de føromtalte havregryn - trods alt! For mere end jeg savner havregryn, cykelstier og grønne områder, tænker jeg selvfølgelig meget på de mennesker, hvis samvær jeg må undvære endnu 5 måneder (undtagen jer, der kommer på besøg i mellemtiden selvfølgelig, bli'r så fedt!). Ikke desto mindre er noget af det bedste ved at være udenlands, når der er nyt fra dem derhjemme. Både på mail og gammeldags post. Derfor gjorde det mig helt vildt glad at modtage en stor stak billeder fra mine forældre tidligere på ugen - tak igen Mor og Far! Dejligt at "se jer"!

#7: Squash i Sport City
Gårsdagens sjoveste begivenhed var helt sikkert at spille squash i Sport City med Hannah, en engelsk pige, der arbejder for Jordans Røde Halvmåne, og nogle af hendes jordanske venner, Hisham, Firas og Muhammad. Jeg har aldrig prøvet at spille før, men det var vildt sjovt, og man får selvfølgelig en del forærende, når man har prøvet at have en ketcher i hånden før. Muhammad er landsholdsspiller og var en rigtig god og tålmodig træner, men han insisterede på, at vi skulle spille et sæt.... hmmm! 9-0 til Mr. Landsholdspiller...! Under alle omstændigheder var det fedt at spille og svede igennem, så jeg håber, at det bliver en tilbagevendende begivenhed.


Første gang på banen, her med Hisham


... Og her får jeg så læsterlige klø af Muhammad!


Hannah og jeg efter 2 timers squash