Boligjagten er sat ind

Der er sket en udvikling i Annes og min boligsituation hernede, omend det nok snarere må kaldes et tilbageslag. Rainbow House, som skulle være vores hjem fra i næste uge, har ikke ledige værelser før til september. Hvilket - rigtigt gættet - betyder endnu små 3 uger på stuegulvet i MS'erne Kirstine og Nicolas' lejlighed. Ikke just optimalt. Særligt ikke, når der ind imellem bliver holdt møder i stuen! Derfor er Anne og jeg gået i gang med at lede efter et alternativ.

I sidste uge blev jeg ringet op af Ahmad, som er en ven af en ven. Han havde hørt, vi manglede et hjem - at rygter spredes hurtigt, er åbenbart et universelt fænomen. Under alle omstændigheder kendte han en pige, der havde et hus til leje i Jebel Al-Lweibdeh (forsøg ikke at udtale det!) - en central bydel i Amman. Interesserede? Helt sikkert. Så vi mødtes med Ahmad, der viste sig at være oberstløjtnant (yes, så fik jeg også lige repeteret nogle gloser for rang), og han kørte os til huset - som i virkeligheden viste sig at være en kælderlejlighed! (Indskudt parentes; måske sidder nogle af jer (Mor, Mormor, Anette) og tænker: Gisp! Hvordan kan I bare mødes med en vildfremmed mand og køre med ham i hans bil til en ukendt destination?! Men det kan man altså hernede, jordanerne er simpelthen så flinke og hjælpsomme, at hjælpe andre (og hermed naturligvis også blåøjede, lyshårede danske piger) er deres arabiske, muslimske, medmenneskelige pligt!). Nå, men bemeldte kælderlejlighed så faktisk ved første øjekast rummelig og attraktiv ud. Men så kom lejlighedens nuværende lejer, en spansk pige der umiskendeligt lignede Claire, Steves kæreste i "Beverly Hills 90210", og det første hun sagde var: "Don't rent this place". Årsag: Godt nok skulle vi kun bo to der og dermed ikke dele bad og køkken med de 3 andre i vores nuværende lejlighed, men til gengæld skulle vi dele den med nogle andre; kakkerlakkerne. Dem var der åbenbart en hel del af, både i køkkenet, på badeværelserne og i soveværelserne. Derudover var der stort set ingen vinduer, og lejligheden var dermed meget mørk. Vi ville selv skulle købe en del køkkenting, og vaskemaskinen virkede kun af og til. Eneste optur: Der fulgte en kat med lejligheden! En sød, kælen, rødstribet kat, der dog kun yndede at lege med kakkerlakkerne, ikke fange dem eller skræmme dem væk. Hmm..

Ahmad ville dog ikke give op så let, hjælpes med at finde en bolig skal vi åbenbart, så han gav os nummeret på en amerikanske pige, der skal flytte fra landet. Hendes lejlighed ligger 3 minutter fra ambassaden, og den skal vi nu hen og kigge på efter arbejde i dag. Umiddelbart lyder det godt ud - 110kvm, 3 badeværelser, 2 stuer og 2 soveværelser - men efter i går at have set "hus" blive til "mørk kælderlejlighed/kakkerlak-paradis" har vi valgt at screwe down the expectations. Mere følger givetvis i morgen!

Her kan I se, hvordan vi bor pt: