På denne stille søndag morgen i Amman er den fede jordanske dame begyndt at synge. Efter 7 fantastiske måneder i Jordan er det blevet min tur til at drage videre og sige farvel og tak for denne gang. Tak til alle jer, der har været med til at gøre det sidste halve år til en ubeskriveligt stor oplevelse.
Efter 3 dage med uafbrudt regn er der endelig opklaring mod Nord, hvor nye oplevelser venter. Pas godt på jer selv og hinanden, til vi skrives ved.
søndag den 28. februar 2010
lørdag den 27. februar 2010
Opsamling på et gigantisk hængeparti #3
Selv om I nok aldrig havde troet, at det skulle ske, følger hermed de sidste punkter på Jordanlisten:
#93: Sharia al-Wakalat (Wakalat Street)

Sharia al-Wakalat er Ammans svar på en gågade - et ellers ukendt fænomen i en by, hvor det at bevæge sig tid fods som tidligere nævnt anses for både unødvendigt og en smule besynderligt. Her finder man ud over diverse cafeer og fast food-restauranter en lang række butikskæder, som vi kender hjemmefra - Zara, Gap, Esprit, Puma og minsandten også vores egen Vero Moda og Jack & Jones.
#94: The Livingroom
Hyggelig restaurant/bar/sushi joint, som jeg desværre først opdagede i december. Sushien er ikke helt ligeså god som på min elskede Esaki, men den er bestemt pengene værd. Og så er det jo altid skønt med steder, der både serverer arabisk og japansk mad, hvis man nu skulle have svært ved at beslutte sig for, hvad man er i humør til...
#95: Ørkenslottene i den østlige ørken

I januar var jeg sammen med en gruppe af de nye danske og skandinaviske praktikanter på en tur ud i Jordans østlige ørken for at se nogle af de gamle slotte, der befinder sig der. Som I kan se på det til lejligheden indsatte kort, er der ikke meget andet end sand og mere sand at komme efter, når man begiver sig øst for Amman, men der ligger altså også en håndfuld gamle slotte, og dem så vi 5 af på vores lille udflugt.

#97: The Royal Fim Commission
#104: De mange egyptere
I november afholdtes en kortfilmfestival på kunstcentret Mohtaraf Remal, hvilket gav anledning til visning af nogle rigtig fine små film fra lande som Egypten, Jordan, England, Israel, Iran mv. I en af pauserne talte jeg med noget så eksotisk som en kortfilmsinstruktør fra Oman - sådan én møder man ikke lige hver dag!
#109: Queen Alia Airport
#93: Sharia al-Wakalat (Wakalat Street)

Sharia al-Wakalat er Ammans svar på en gågade - et ellers ukendt fænomen i en by, hvor det at bevæge sig tid fods som tidligere nævnt anses for både unødvendigt og en smule besynderligt. Her finder man ud over diverse cafeer og fast food-restauranter en lang række butikskæder, som vi kender hjemmefra - Zara, Gap, Esprit, Puma og minsandten også vores egen Vero Moda og Jack & Jones.
#94: The Livingroom
Hyggelig restaurant/bar/sushi joint, som jeg desværre først opdagede i december. Sushien er ikke helt ligeså god som på min elskede Esaki, men den er bestemt pengene værd. Og så er det jo altid skønt med steder, der både serverer arabisk og japansk mad, hvis man nu skulle have svært ved at beslutte sig for, hvad man er i humør til...
#95: Ørkenslottene i den østlige ørken

I januar var jeg sammen med en gruppe af de nye danske og skandinaviske praktikanter på en tur ud i Jordans østlige ørken for at se nogle af de gamle slotte, der befinder sig der. Som I kan se på det til lejligheden indsatte kort, er der ikke meget andet end sand og mere sand at komme efter, når man begiver sig øst for Amman, men der ligger altså også en håndfuld gamle slotte, og dem så vi 5 af på vores lille udflugt.

Skandinaver på tur - fra venstre: Anne (ambassaden), Thomas (MS), Nura (den svenske ambassade), Sofie (norske ambassade), Sanne (MS), Laura (MS) og Claudia (MS) foran Qasr Hraneh
De fleste af slottene ligger øde og isoleret midt i den jordanske ørken
Qasr Hallabat med smukke mosaikgulve
#96: Badminton i Sport City
Ak ja, hvis jeg bare noget før havde fundet ud af, at man godt kan spille badminton i Jordan! I januar var jeg med en af mine venner, Ziad, der tidligere har spillet på det jordanske ungdomslandshold, i Sport City og spille en omgang fjer (jordanerne kalder faktisk badminton for kurit irrisha, der bogstaveligt talt betyder fjerbold), og selv om jeg - ligesom det var tilfældet med squash, hvor jeg spillede med landsholdsspilleren Muhammad - fik klø, var det vældig sjovt - jeg kunne dog godt have undværet det publikum, som en lyshåret dansk pige med en badmintonketcher åbenbart tiltrækker...
#97: The Royal Fim Commission
I løbet af de seneste 7 måneder har jeg efterhånden været til en hel del spændende filmvisninger ved den royale filmkommission, der ofte har spændende projekter i gang. Ofte har der været temauger som fx. Iraqi Film Week, og da de i august viste en film om en bog om æresdrab skabte det efterfølgende livlig debat blandt publikum og nogle af de medvirkende, der var mødt op til filmvisningen. Når vejret er godt, vises filmene på et stort lærred udendørs med Ammans tage, lys og aftenlyde i baggrunden.
#98: Ammans bakker
Hvor jeg dog elsker at hade Ammans mange bakker! Særligt når jeg løber, har jeg ofte bandet byens høje og dale langt væk, men på den anden side må det vel også have givet ganske godt med al den gratis bakketræning i løbet af de seneste 5 måneder... Jeg har netop løbet, hvad der med al sandsynlighed bliver min sidste tur i Amman med en blanding af vemod og lettelse og glæder mig til fremover at tilbagelægge mine løbeture i noget mere fladt terræn.
#99: At kunne sole sig i januar
#99: At kunne sole sig i januar
Hehe, jeg vader lige lidt mere i det, for ihhhh hvor er jeg vild med konceptet strandtur i januar måned! Sammen med nogle venner var jeg i sidste måned på weekend i Aqaba, og nok var vandet lige lovlig koldt, men solens varme stråler fejlede intet, og 1½ dag i bikini på stranden kunne sagtens ses på kroppen bagefter. Forleden betød 5 timers læsning i solen på terassen sågar en mindre solskoldning - men dén mener I solhungrende, forfrosne danskere derhjemme nok, at jeg havde fortjent... :)
#100: Billige biografbilletter
At gå i biografen i Ammans topmoderne biffer koster som regel 6JD (ca. 45kr), hvilket efter min mening er langt mere rimeligt end de 90kr, som en biografbillet vel efterhånden koster derhjemme. Selv 3D-maratonfilmen "Avatar", der efter sigende fik billetprisen op på himmelråbende 150kr derhjemme (der må sgu da være en grænse!!), kostede kun 8JD (60kr) hernede. Til gengæld var jeg så lidt tabt, når de indfødte i filmen talte på deres eget sprog, og jeg sad tilbage med de arabiske undertekster, som jeg trods alt ikke læser hurtigt nok til at kunne følge med i.
#101: At kunne snakke sig fra en fartbøde
Jaja, nogle fordele må der altså være ved at være lyshåret i det her ørkenland, når jeg nu også skal finde mig i 4 gange om dagen at blive spurgt af alt fra sikkerhedsvagter til skraldemænd om jeg er gift: Da jeg sammen med Trine i januar måned blev stoppet af en politimand for at have kørt for stærkt på landevejen mellem Aqaba og Det Døde Hav, forsøgte jeg uskyldigt at blinke med øjnene og tale arabisk det bedste, jeg havde lært - og ganske rigtigt slap jeg for en bøde, selv om jeg havde kørt 120km/t på en strækning, hvor 80 var det tilladte.
#102: Las Tapas
Det er nu ikke, fordi jeg i grunden har fået ret mange tapas på Las Tapas, når jeg tænker over det, men ikke desto mindre er det et hyggeligt og velbesøgt sted med god stemning og noget så sjældent som rockmusik på anlægget. Lige ved siden af ligger den spanske restaurant Bonita (de to beværtninger har samme køkken), og her fås lækker omend dyr spansk mad.
#103: Darat al-Funuun
Et lille fint kunstcenter midt i Lweibdeh-kvarteret, der udstiller moderne kunst og indimellem også arrangerer udendørs koncerter i sommerhalvåret.
Den lille cafe ved Darat al-Funuun
#104: De mange egyptere
Selv om der ikke findes officielle tal på det, menes mellem en kvart og en halv million egyptere, stort set alle mænd, at opholde sig i Jordan, hvor de arbejder som bygningsarbejdere, rengøringsfolk, viceværter, opvaskere, tjenere mv. Deres levevilkår er mildest sagt ofte ikke noget at skrive hjem efter, og deres jordanske arbejdsgivere ser for det meste ned på dem, men de kan tjene mere i Jordan end derhjemme, og derfor har det økonomiske opsving bragt rigtig mange egyptere hertil. De unge mænd kommer ofte hertil for at tjene penge til deres bryllup eller til at kunne starte egen forretning, når de vender hjem til Egypten. For mig har de mange egyptere været en fin lejlighed til at holde min egyptiske dialekt ved lige, og særligt den altid venlige vicevært i MS'ernes bygning, Adli, holdt jeg af at sludre med, når jeg kom på besøg.
#105: At diskutere politik med unge jordanere
Det har været enormt spændende at diskutere politik med mine jordanske venner - og ind imellem også ret morsomt, som da vi i Aqaba legede en leg, hvor man fik et navn på en kendt i panden og skulle gætte, hvem man selv var. Da en af fyrene, der havde "Prins Charles" stående i panden, spurgte, om han var en politiker, svarede legens europæiske deltagere nej - mens jordanerne forbløffede svarede ja - selvfølgelig er kongelige personer politikere, men det siger jo sig selv, når man kommer fra et land, hvor kongen er ham, der bestemmer.
#106: Short Film Festival

I november afholdtes en kortfilmfestival på kunstcentret Mohtaraf Remal, hvilket gav anledning til visning af nogle rigtig fine små film fra lande som Egypten, Jordan, England, Israel, Iran mv. I en af pauserne talte jeg med noget så eksotisk som en kortfilmsinstruktør fra Oman - sådan én møder man ikke lige hver dag!
#107: Za3tar
I Jordan spiser man rigtig meget af krydderiblandingen za3tar, der primært består af tørret timian. Ofte iblandes også sesam. Man putter det på alt muligt men spiser det også rent - man blander det simpelthen med lidt god olivenolie og dypper brødet i det. Mums! Overvejer kraftigt at starte en za3tar-importvirksomhed, når jeg kommer hjem til Danmark.
#108: Billig medicin
Jeg ved ikke, hvad det er der gør, at alt fra smertestillende til receptpligtig medicin skal være så dyrt derhjemme, men hernede koster medicin ingenting. Var det noget med en pakke p-piller til 20kr? Eller smertestillende (Panodiler) til 30kr? Nej, det er aldrig sjovt at være syg, men hernede får man i det mindste ikke lommesmerter oveni, når man skal på antibiotika.
#109: Queen Alia Airport
Jordanerne elsker at brokke sig over deres lufthavn, der da godt nok også er et stort byggerod og har været det lige så længe, jeg har befundet mig i landet, men jeg synes ærligt talt, det er en fantastisk lufthavn: 2 små overskuelige terminaler og ikke så meget pjat - what's not to like? Nej, der er ganske ikke ret meget international charterstemning over den; det føles faktisk lidt som at være i lufthavnen på Bornholm eller i Århus - men har man i virkeligheden brug for mere?
#110: 80'es på Cube
Lige siden jeg kom herned i juli sidste år, har jeg hørt om de famøse 80'er-aftner om onsdagen på natklubben Cube, men det var først i onsdags og dermed min sidste onsdag i Jordan, at jeg ved selvsyn fik stiftet bekendtskab med fænomenet. Og jeg skal love for, at der bliver spillet 80'ermusik til stor begejstring for de vældig mange jordanere og andre nationaliteter, der hver onsdag sætter kursen mod Cube. At Grease og Bee Gees nok retteligt bør kategoriseres som 70'erklassikere, er der ingen, der gider bide mærke i, når først musikken spiller...
#111: Trådløst alle vegne
På rigtig mange cafeer i Amman (Vestamman naturligvis) kan man ganske gratis slutte sin computer til trådløst netværk og således blogge løs, mens man nyder sin caffe latte. Nemt og praktisk. At myndighederne så lige har vedtaget en ny lov, der betyder, at alle, der anvender internettet sådanne offentlige steder, skal registreres ved navn og pasnummer eller lignende, slår selvfølgelig lidt skår i glæden, men sådan er det vel i landet, hvor frihed kun går dertil, hvor kongen siger, at den skal gå.
#112: Fantastiske mennesker
De seneste 7 måneder har jeg mødt nogle rigtig dejlige mennesker her i Amman, såvel jordanere, danskere, skandinaver, briter, amerikanere, franskmænd og andre godtfolk. De har alle været med til at gøre opholdet til noget helt ud over det sædvanlige.
#113: Glemte og gemte skatte
Jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg ikke vidste synderligt meget om Jordan, før jeg satte kursen herned i juli. Derfor var jeg på ingen måde klar over, hvor smukt og spændende et land Jordan er, og jeg har i den grad nydt at udforske det og gøre min egen uvidenhed til skamme. Gang på gang har jeg besøgt steder, som i sig selv har været kæmpe store oplevelser - de fleste af dem har fået en placering her på listen - og det har slået mig, at havde disse monumenter - ørkenslotte, korsridderborge, naturrestervater, kirker, moskeer, ruinbyer, mosaikker, bjerge og dale osv. - ligget et sted i Europa, havde der for længst været drevet rovdrift på dem, turismen havde været sat i system, og et besøg ved fx Karak Castle havde kostet langt mere end den ene dinar (7,5kr), det i dag koster. Jordan er i mine øjne en stor, funklende, usleben diamant, og selv om jeg jo kun kan håbe for landets økonomi, at turismen i fremtiden vil blomste, så er det næsten også trist at tænke på, hvordan den smukke natur og de øde ruinslotte vil blive plastret til med postkortsælgere, slikboder og opskruede billetpriser. Mit råd: tag hertil, før det er for sent. Nyd Jordan, mens Jordan stadig er Jordan.
#114: ....
Det sidste punkt på min "114 fantastiske ting ved Jordan" vælger jeg at gemme til en anden gang. Forhåbentlig er det ikke sidste gang, jeg besøger dette fantastiske sted, og der må jo gerne være noget at komme tilbage efter.
Etiketter:
114...,
Aqaba,
badminton,
kultur,
livet i Amman,
mad,
motion,
sight seeing,
vejret
torsdag den 25. februar 2010
Opsamling på et gigantisk hængeparti #2
Jeg fortsætter, hvor jeg slap sidst med min liste, der efterhånden har udviklet sig til noget af et projekt!

Selv om mange hævder, at blogging i den arabiske verden generelt og i Jordan især ikke længere har samme indflydelse som for blot et par år siden, kan det alligevel være utroligt spændende at følge med på jordanske blogs. Vi kender jo blogfænomenet ganske udmærket derhjemmefra, hvor modeskribenter, samfundsrevsere og ganske almindelige privatpersoner blogger om mere eller mindre alvorlige emner, men hernede er blogs ofte den eneste kilde til samfundskritik - selv de "uafhængige" jordanske aviser afholder sig i det store hele fra at kritisere magthaverne. Og blogs'ne repræsenterer et yderst prekært dilemma for det jordanske styre, der på den ene side taler højt og flot om ytringsfrihedens fortrinlige vilkår i Jordan og på den anden side hiver bloggere til afhøring og sågar sætter dem i fængsel, når de bliver en tand for åbenmundede. En prisbelønnet blog som The Black Iris of Jordan har fx været rigtig spændende at følge, mens eksiljordaneren Hareega har nogle fantastiske betragtninger fra den anden side af Atlanten.
#72: Petra
Åhh Petra, fantastiske Petra! Ikke mindre end 3 gange besøgte jeg den lyserøde by, først med Anette og Nicolas i september, dernæst med min Far i november og senest i januar med Trine, og hver gang var en kæmpe oplevelse. Lige gyldigt om man har 5 eller 15 dage i Jordan, må man ikke snyde sig selv for oplevelsen af at besøge Petra, hvor man vitterligt kan få dagevis til at gå med at vandre rundt i bjergene og se de mange smukke grave, paladser og monumenter - bare naturen i sig selv - de fantastiske farver i bjergene, klippeformationerne og de smukkeste udsigter - er i stand til at tage pusten fra enhver.
Indgangen til Petra kaldes el Siq og er en smal, ca. 1km lang kløft, der fører ind til "The Treasury". Kløften er så ubeskriveligt smuk, med fantastiske klippeformationer, utrolige farver, skulpturer og statuer hugget ind i klipperne - en imponerende indgang såvel for århundreder siden som i 2009.
Da jeg besøgte Petra med min Far i november, var vi så heldige at opleve "Petra by night", hvilket i sig selv er et spektakulært syn. Hele Siq'en oplyses af mere end 2000 små lys, ligesom der foran "Treasury" (billedet) er der opstillet et væld af lys. Her serveres beduin-te, og et par af Petras beduiner fortæller historier og spiller beduinmusik. En lille smule turistet, nuvel, men ikke desto mindre en meget smuk oplevelse.
#75: Ensomme hikingture i Petras bjerge
Selv om Petra uden sammenligning er Jordans største turistattraktion med tilhørende horder af amerikanske (kend dem på de hvide kondisko), japanske (kend dem på mundbindene, der beskytter mod svineinfluenza, SARS og luftforurening generelt), skandinaviske (kend dem på den lette, solhungrende påklædning), sydeuropæiske (kend dem på damernes fikse små sandaler med hæl) og indiske (kend dem på de velpolstrede damer i farvestrålende saronger - ideel påklædning til vandring i bjergene) turister, kan det sagtens lade sig gøre at finde områder, hvor du kan vandre i flere timer uden at støde på andre mennesker.
#76: At få julegave hjemmefra
Selv om det var noget af en projekt at få UPS-forsendelsen til at nå frem gennem dansk snestorm og jordansk bureaukrati, gjorde det vældig stor lykke, da jeg modtog en julegave fra mine forældre. Af hjertet tak :)
#77: Det jordanske køkken
Onde tunger vil hævde, at det jordanske køkken primært består af variationer over temaet ris og kylling. Nuvel, både ris og kylling indgår gaske vist i rigtig mange jordanske retter såsom mansaf og maglubeh, men det smager ikke desto mindre skønt. Og selv om hverken hummus, tabouleh, fattoush, kibbeh, kufteh, moutabbal, baba ghanoush eller falafel kan hævdes at være specifikt jordansk, må jeg erkende, at det er noget, jeg har indtaget en hel del af de seneste 7 måneder - med størtste velbehag!
#78: Arabiskundervisning med Shifa
Siden jeg ankom til Jordan, har jeg taget privatundervisning i jordansk dialekt hos en sød, kristen kvinde ved navn Shifa. Og nej, jeg fik slet ikke gjort det ud af undervisningen, som jeg ville, men ikke desto mindre har det været fedt at opleve, hvordan min dialekt langsomt har udviklet sig og folk efterhånden er holdt op med at spørge, hvorfor den lyshårede danske pige taler arabisk med egyptisk dialekt. Helt fantastisk var det at være i Libanon i sidste uge, hvor en palæstinensisk kvinde spurgte sin mand, hvor jeg kom fra, siden jeg talte jordansk-palæstinensisk. Så har undervisningen nok nyttet lidt alligevel!
#79: Billig benzin
20JD (150kr) - så er tanken fuld og den lille Hyundai klar til at bringe dig på nye eventyr. Og Jordan har ikke engang egne olieressourcer. Men så er det jo godt, man har en rigtig god storebror, der hedder Saudi Arabien, som har masser af det sorte guld...
#80: Fantastiske fester
#80: Fantastiske fester
I løbet af de seneste 6 måneder har vi fået holdt nogle vældigt festlige fester, ligefra indflytterfester i penthouselejligheder i Abdoun ("Oh my God, it's got like 4 bathrooms!") og abefester i Røde Kors' overdådige herskabslejlighed ("Skru ned, politiet er her igen") til tagfester i Rainbow House ("I'm a CAT, not a rabbit... CAT!") og afskedsfester hos MS ("Ok han bløder rimelig meget, vi må nok hellere tage på skadestuen").

#81: as-Salt
Byen as-Salt ligger lidt nord for Amman og er et hyggeligt lille sted. Byen er ligesom Amman bygget på høje, og der ligger nogle meget fine byhuse fra Osmannerrigets tid samt ruiner af et citadel i byen. En fin lille dagsudflugt fra Amman.
Byen as-Salt ligger lidt nord for Amman og er et hyggeligt lille sted. Byen er ligesom Amman bygget på høje, og der ligger nogle meget fine byhuse fra Osmannerrigets tid samt ruiner af et citadel i byen. En fin lille dagsudflugt fra Amman.
#82: Snefri!
Selv om sneen ligger tyk og hvid derhjemme i gader og stræder, strider Danmark sig stadig frem i bus, bil og på cykel til arbejde og studie. Men i Jordan får man fri, når blot få centimeter sne har lagt sig i gaderne. De mange bakker og daler gør det nemlig både farligt og svært at komme rundt i Amman, og derfor lukker byen ned, universiteter og arbejdspladser lukker, folk hamstrer og går i hi, og gaderne ligger øde, mens sneen gæster ørkenlandet. Da der sidst var udsigt til sne for nogle uger siden, sad en gruppe af mine jordanske venner håbefuldt og drak øl indtil kl. 2 om natten, fordi de regnede med, at sneen snart ville begynde at dale, så de kunne holde fri fra arbejde den efterfølgende dag. Men ak, sneen udeblev, så de slukørede jordanere måtte tage hjem i seng og på arbejde dagen efter.
#83: Udsigten over det Døde Hav fra bjergene
Jeg elsker køreturen fra det Døde Hav til Madaba, fordi man kører op gennem bjergene og på vejen har den smukkeste udsigt ud over havet og vestbredden på den anden side.
#83: Udsigten over det Døde Hav fra bjergene
Jeg elsker køreturen fra det Døde Hav til Madaba, fordi man kører op gennem bjergene og på vejen har den smukkeste udsigt ud over havet og vestbredden på den anden side.
#84: Haret Jdoudna i Madaba
En af Jordans bedste restauranter ligger i Madaba ca. 30km syd for Amman, og ikke mindre end 7 gange har jeg lagt vejen forbi for at smage på de virkelig veltilberedte jordanske kulinariteter. Hver eneste gang, jeg har været der, har jeg spist for meget! Madaba er som tidligere beskrevet en hyggelig by med nogle smukke kirkemosaikker, men bare restauranten i sig selv gør byen til et besøg værd.
#85: Fakhr ed-Din
Vi bliver et øjeblik i det kulinariske hjørne, for restaurant Fakhr ed-Din er uden tvivl et af de bedste steder at spise arabisk mad i Amman - men til gengæld er det ret meget dyrere end fx Haret Jdoudna i Madaba eller ultrabillige Abu Ahmad i Downtown. Derfor har jeg desværre kun spist der en enkelt gang, da min Far var på besøg i november. Lækkert var det!
#86: Billige sko og støvler
Næææ, hvor kan man hurtigt vænne sig til at betale meget få dinarer for alt fra sandaler til vinterstøvler. At kvaliteten så ikke altid er helt, som man er vant til derhjemme, må man så leve med... så har man fx en undskyldning for at købe et par mere :)
#87: Rugbrød til frokost!
Når Anne havde haft besøg hjemmefra, var der som regel rugbrød med ost til frokost i dagene efter på ambassaden. Måske skal man have levet af hvidt brød, fuul og falafel i nogle måneder for virkelig at værdsatte en rugbrødsmad, men det gjorde virkelig lykke at få et stykke dansk rugbrød til frokost.
#88: Wasta/nepotisme/netværk - når man har det!
Et af de største problemer i Jordan kan meget vel siges at være den korruption, der gennemsyrer store dele af det jordanske samfund og bl.a. gør, at tilliden til de offentlige myndigheder generelt ligger på et meget lille sted. En af mine venner fortalte mig fx fuldstændig uden at blinke, hvordan han aldrig betalte for fartbøder, fordi han kom fra en indflydelsesrig familie. Ikke desto mindre er wasta (nepotisme) dog bestemt en meget nyttig ting at have, når man fx søger bolig, jobs mv. I vores eget fuldstændigt ukorrumperede danske kongerige kalder vi det vel bare netværk eller forbindelse... same same, but different.
#89: Den Europæiske Filmfestival
Jeg fik vist aldrig skrevet mere om den Europæiske Filmfestival, der blev afholdt i Jordan i starten af november. Anne og jeg havde som bekendt i samarbejde med MS (Mellemfolkeligt Samvirke) stablet to kulturelle arrangementer på benene i forbindelse med visningen af den danske film "Fighter", og især arrangementet i Zarqa var en stor succes. Her mødte mere end 100 unge op til en dag, der både bød på opvisninger af dans, rap, kampsport og story telling samt debat blandt de unge om, hvordan man kan udtrykke følelser og holdninger gennem sport og kunst. "Fighter"'s hovedperson, Semra Turan, kom til Jordan og var et stort trækplaster for de unge, der var meget interesserede i at møde hende, og under visningen af filmen blev der hujet og klappet, når Semra gav smagsprøver på sin kampsportskunnen. Stort arbejde - stor succes.
De unge fyre fra Zarqa break dancer til stor begejstring for publikum
#90: Geder midt i storbyen
Hvilket egendommeligt syn det er at komme løbende gennem Abdoun kl. 17 om eftermiddagen, når en af de lokale hyrder bringer sin gedeflok hjem. Midt på hovedgaden i Ammans ambassade- og rich kid neighbourhood, hvor Starbucks, Fitness First og dyre restauranter ligger side om side, og hvor fyrene cruiser i deres brede biler, trasker en hel horde af tydeligvis trafikvante geder godmodigt i hælene på deres herre, mens solen går ned over Jordans hovedstad.
#91: Bønnekald
Der er noget dragende og melodisk over bønnekaldet, der lyder 5 gange om dagen fra byens mange moskeer og giver min mellemøstlige hverdag rytme. Især fra tagterassen på ambassaden var det fantastisk at kunne høre, hvordan kaldet spredte sig fra moske til moske (langt de fleste steder er det jo altså en båndoptager, der kalder til bøn). Og Anette, jeg kommer til evig tid til at elske dig for at opfinde udtrykket "en Allah-kalder" for minareten - hvor jeg dog savner dine sproglige krumspring :)
#92: Blogging Jordan
Kortlægning af den arabiske blogosfære
Selv om mange hævder, at blogging i den arabiske verden generelt og i Jordan især ikke længere har samme indflydelse som for blot et par år siden, kan det alligevel være utroligt spændende at følge med på jordanske blogs. Vi kender jo blogfænomenet ganske udmærket derhjemmefra, hvor modeskribenter, samfundsrevsere og ganske almindelige privatpersoner blogger om mere eller mindre alvorlige emner, men hernede er blogs ofte den eneste kilde til samfundskritik - selv de "uafhængige" jordanske aviser afholder sig i det store hele fra at kritisere magthaverne. Og blogs'ne repræsenterer et yderst prekært dilemma for det jordanske styre, der på den ene side taler højt og flot om ytringsfrihedens fortrinlige vilkår i Jordan og på den anden side hiver bloggere til afhøring og sågar sætter dem i fængsel, når de bliver en tand for åbenmundede. En prisbelønnet blog som The Black Iris of Jordan har fx været rigtig spændende at følge, mens eksiljordaneren Hareega har nogle fantastiske betragtninger fra den anden side af Atlanten.
Etiketter:
114...,
absurditeter,
blogging,
fest og ballade,
filmfestival,
Jordans natur,
livet i Amman,
luksus,
mad,
medier,
Petra,
post,
sight seeing,
vejret
tirsdag den 23. februar 2010
Opsamling på et gigantisk hængeparti
Indeværende uge bliver for mit vedkommende den foreløbigt sidste, jeg kommer til at tilbringe i det herlige hashemitiske kongerige Jordan. Når det bliver søndag, pakker jeg sydfrugter, souvenirs og særligt samlede skatte og drager mod Nord. Nok ikke helt så meget mod Nord, som nogle af jer nok ville håbe - destinationen er nemlig Damaskus, Syriens smukke hovedstad, hvor nye eventyr uden tvivl venter. Hvor længe jeg ender med at tilbringe i landet uden facebook, er jeg på nuværende tidspunkt ikke helt klar over, men det vil tiden vel vise.
Hvorom alting er, har jeg det skidt med at forlade Jordan uden at færdiggøre det projekt, som jeg for godt 6 måneder siden satte i søen her på bloggen, nemlig min "114 fantastiske ting ved Jordan"- liste. Som afrunding på mit ophold i det ørkenland, der de seneste 7 måneder har været mit fantastiske hjemland, kommer hermed første del af resten af listen:
#55: Karak Castle
En fantastisk korsridderborg, som man kan få en hel dag til at gå med at udforske. Jeg besøgte slottet i december med Nicolas, og en lokal beduin viste os rundt på borgen. Jeg fik desuden lejlighed til at repetere nogle af mine glemte militærgloser såsom voldgrav, bue og pil, katapult og korsridder. Hvordan kunne jeg også glemme det...



#56: Wadi Rum
Både da Anette og Trine var på besøg, fik jeg lejlighed til at besøge et af de smukkeste naturområder i Jordan, nemlig ørkenen i Wadi Rum. Billederne siger nok mere, end mine ord er i stand til. Man kan enten tage enkelte dage ud i ørkenen på egen hånd, eller man kan allierede sig med en beduinguide, der så arrangerer overnatning, båltilberedt aftensmåltid, kamel- eller jeeptur mv.



#57: At køre jeep i ørkenen
Radi, beduinguide og super flink fyr, startede vores jeepørkentur med at spørge: "Who wants to drive?" - og med min nyfundne køreglæde kunne jeg jo ikke andet end at slå til! Så Trine og Radi måtte de efterfølgende timer lægge krop til noget af en jeeptur, hvor Radi efter bedste evne forsøgte at lære mig at bruge lavt gear, når jeg var ved at køre fast i det løse sand: "Less oil, less oil!!" Et par gange udstødte han lidende: "Uhhh, my car!!" - primært, når jeg var kørt direkte hen over en stor sten eller fløj hen over et bump i for høj fart. Men damn, det var sjovt!

Yehaaa - jeeptur i ørkenen!
#58: At sove under stjernerne
Et af de smukkeste syn nogensinde var at ligge under, hvad der føles som en milliard stjerner midt i ørkenen. Da jeg var i Wadi Rum med Anette, var himlen desuden fuld af stjerneskud, så der blev ønsket på livet løs - er nogle af alle dine ønsker gået i opfyldelse endnu, Anette??
#59: Solopgang/solnedgang i ørkenen
Vores beduinguide tog i september Anette og jeg med ud og se solen både synke og stige over ørkenen, og det var virkelig et spektakulært smukt syn. Der er fuldstændig stille i den store røde ørken med de karakteristiske klippeformationer, mens solen langsomt går ned og stiger op - jeg tror faktisk, at jeg kneb en lille tåre ved synet, så smukt og fuldkomment var det.

Solnedgang i Wadi Rum
#60: Kamelvæddeløb
En af mine skøreste oplevelser i Jordan var nok, da Anette og jeg under vores besøg i Wadi Rum i september blev slæbt med til kamelvæddeløb af vores guide. Ikke alene var vi de eneste turister i miles omkreds, vi var også de absolut eneste kvinder tilstede denne varme dag i ørkenen, hvor godt 300 kameler dystede om at nå først over målstregen. Mod forventning sad jockeyen ikke på ryggen af kamelen, han styrede den derimod ved med en fastmonteret elektronisk pisk og en fjernbetjening - velkommen til kamelracing anno 2009! Og tag ikke fejl, det er serious business sådan noget kamelvæddeløb, så vi blev vældig opdateret på kamelpriser, forventet levealder, forskellige vægtklasser mv.

Find Holger :)

Kamelerne venter på at komme i ilden

En beduin og hans dyrebare kamel. På ryggen ses den elektroniske pisk, der faktisk lidt ligner en forvokset fez...
#61: Beduingæstfrihed
Enhver guidebog vil fortælle dig, at Jordans beduiner er nogle af de mest gæstfri mennesker, du nogensinde vil møde, og at du aldrig vil støde på en beduin uden at blive budt på te. Dette er ikke bare propaganda fra Jordans turistministerium - Jordans beduiner er vitterligt vanvittigt venlige, og selv om de også tjener gode penge på turisterne (stort set alle beduiner i Wadi Rum lever af turisme), er der noget meget ærligt og oprigtigt over deres venlighed.
# 62: Aqaba
Aqaba er Jordans eneste havneby og dermed også den eneste badeby, og selv om byen efter sigende kun har ca. 60.000 indbyggere, virker den en del større pga. de mange turister, der kommer for at bade, slappe af, dykke og få sol på kroppen. Der er ikke mange kulturelle sights at komme efter, men strandene og solgarantien fejler ikke noget.

Aqaba
#63: Snorkling i Det Røde Hav
Da jeg i september besøgte Aqaba med Anette, prøvede jeg for første gang i mit liv at snorkle, og det var en helt fantastisk oplevelse. Jeg anede jo ikke, at der var så smukt på havets bund! Jeg ved ikke, hvor spektakulært det er at snorkle i Det Røde Hav sammenlignet med alle mulige andre steder i verden, men for mig var det i hvert fald en kæmpe oplevelse.

#64: Hotel Coral Bay
Her boede Anette og jeg, da vi gæstede Aqaba i september. Ud over at være et lækkert hotel lige ned til vandet, hvor man bogstaveligt talt vader ud i korallerne, har stedet et navn, der for nogle jordanere åbenbart kan være ret svært at udtale. Vores hustler af en taxachauffør, der ikke anede hvor stedet lå, kørte derfor rundt og spurgte folk på må og få, hvor "Kolal Play" lå henne - til stor morskab for Anette og jeg. Da vi så efterfølgende nægtede at betale 10JD for den ringe service, var han dog knap så sjov, og jeg måtte bruge mine grimmeste arabiske gloser for at få ham til at lade os være i fred.
.jpg)
Udsigten fra vores hotelvindue
.jpg)
Coral Bay [Kolal Play] set lidt oppefra

Indrømmet, vi befandt os vældig godt i luksusomgivelser på Coral Bay...
#65: Baptism Site
Selve stedet var en ret stor skuffelse, men alligevel er jeg nødt til at føje stedet, hvor Johannes Døberen efter sigende døbte Jesus, til min liste. Det famøse sted ligger ved Jordan-floden, og det mest spændende ved besøget var faktisk, at man kunne stå ved flodens bred og se det israelske flag vaje på den anden bred kun 5 meter derfra. Og så kunne man købe helligt vand på flaske med hjem som souvenir - yes yes, verden vil bedrages.

Så tæt på og alligevel så langt væk er Israel - Jordanfloden er ikke mere end nogle meter bred

Her blev Jesus efter sigende døbt
#66: Billige grøntsager
Lidt af et spring, men hvor jeg dog elsker at kunne købe ind til aftensmad hos grønthandleren for under 4kr. Frugt og grønt burde altid være så billigt, alle steder.
#67: Ajloun Castle
Endnu et fint gammelt slot, denne gang et islamisk et af slagsen, fra år 1184-1185, der majestætisk står og skuer ud over Ajlouns grønne bjerge. Desværre ankom vi 20 minutter efter lukketid, hvorfor vi ikke fik lov at se slottet indefra, men selv udefra var det køreturen værd.
#68: Hiking i Ajlouns bjerge
En af de smukkeste hikingture, som mit Jordanophold bød på, foregik i Ajlouns frodige bjerge en times kørsel nord for Amman. Landskabet var virkelig smukt og idyllisk, og selv om der stod november på kalenderen, var solen stærk og varm. Fantastisk naturoplevelse, som kun kan anbefales.


#69: Vinter, der varer et par uger
Jeg ved godt, at de af jer, der læser med hjemme fra Danmark, sikkert ikke rigtig gider høre om det, men åh hvilken fryd det er at bo i et land, hvor vinter er noget, der varer et par uger! Jeg har endnu ikke haft handsker på en eneste dag i Jordan (jeg har slet ikke nogen handsker!), og det er efterhånden længe siden, jeg sidst havde min vinterfrakke på. Forleden spurgte jeg en af mine jordanske venner, om han troede, at vinteren var slut nu, hvortil han svarede, at der muligvis ville komme en dag eller to til med regn, men det var nok det for i år...
#70: BBQ ved det Døde Hav
Som beskrevet i et tidligere indlæg var det en perfekt afslutning på min cykeltur ved det Døde Hav i sidste måned at tænde bål i bjergene og se solen gå ned over Dødehavets vestbred til duften af vandpibe og smagen af sød, arabisk te.
#71: Drageflyvning i Amman
Det er ikke kun i Kabul, at børnene flyver med drager, også over Ammans tage ser man ofte farvestrålende drager vaje i vinden.

Følg med på bloggen i de kommende dage og få de resterende punkter til listen, inden jeg forlader Jordan på søndag.
Hvorom alting er, har jeg det skidt med at forlade Jordan uden at færdiggøre det projekt, som jeg for godt 6 måneder siden satte i søen her på bloggen, nemlig min "114 fantastiske ting ved Jordan"- liste. Som afrunding på mit ophold i det ørkenland, der de seneste 7 måneder har været mit fantastiske hjemland, kommer hermed første del af resten af listen:
#55: Karak Castle
En fantastisk korsridderborg, som man kan få en hel dag til at gå med at udforske. Jeg besøgte slottet i december med Nicolas, og en lokal beduin viste os rundt på borgen. Jeg fik desuden lejlighed til at repetere nogle af mine glemte militærgloser såsom voldgrav, bue og pil, katapult og korsridder. Hvordan kunne jeg også glemme det...



#56: Wadi Rum
Både da Anette og Trine var på besøg, fik jeg lejlighed til at besøge et af de smukkeste naturområder i Jordan, nemlig ørkenen i Wadi Rum. Billederne siger nok mere, end mine ord er i stand til. Man kan enten tage enkelte dage ud i ørkenen på egen hånd, eller man kan allierede sig med en beduinguide, der så arrangerer overnatning, båltilberedt aftensmåltid, kamel- eller jeeptur mv.



#57: At køre jeep i ørkenen
Radi, beduinguide og super flink fyr, startede vores jeepørkentur med at spørge: "Who wants to drive?" - og med min nyfundne køreglæde kunne jeg jo ikke andet end at slå til! Så Trine og Radi måtte de efterfølgende timer lægge krop til noget af en jeeptur, hvor Radi efter bedste evne forsøgte at lære mig at bruge lavt gear, når jeg var ved at køre fast i det løse sand: "Less oil, less oil!!" Et par gange udstødte han lidende: "Uhhh, my car!!" - primært, når jeg var kørt direkte hen over en stor sten eller fløj hen over et bump i for høj fart. Men damn, det var sjovt!

Yehaaa - jeeptur i ørkenen!
#58: At sove under stjernerne
Et af de smukkeste syn nogensinde var at ligge under, hvad der føles som en milliard stjerner midt i ørkenen. Da jeg var i Wadi Rum med Anette, var himlen desuden fuld af stjerneskud, så der blev ønsket på livet løs - er nogle af alle dine ønsker gået i opfyldelse endnu, Anette??
#59: Solopgang/solnedgang i ørkenen
Vores beduinguide tog i september Anette og jeg med ud og se solen både synke og stige over ørkenen, og det var virkelig et spektakulært smukt syn. Der er fuldstændig stille i den store røde ørken med de karakteristiske klippeformationer, mens solen langsomt går ned og stiger op - jeg tror faktisk, at jeg kneb en lille tåre ved synet, så smukt og fuldkomment var det.

Solnedgang i Wadi Rum
#60: Kamelvæddeløb
En af mine skøreste oplevelser i Jordan var nok, da Anette og jeg under vores besøg i Wadi Rum i september blev slæbt med til kamelvæddeløb af vores guide. Ikke alene var vi de eneste turister i miles omkreds, vi var også de absolut eneste kvinder tilstede denne varme dag i ørkenen, hvor godt 300 kameler dystede om at nå først over målstregen. Mod forventning sad jockeyen ikke på ryggen af kamelen, han styrede den derimod ved med en fastmonteret elektronisk pisk og en fjernbetjening - velkommen til kamelracing anno 2009! Og tag ikke fejl, det er serious business sådan noget kamelvæddeløb, så vi blev vældig opdateret på kamelpriser, forventet levealder, forskellige vægtklasser mv.

Find Holger :)

Kamelerne venter på at komme i ilden

En beduin og hans dyrebare kamel. På ryggen ses den elektroniske pisk, der faktisk lidt ligner en forvokset fez...
#61: Beduingæstfrihed
Enhver guidebog vil fortælle dig, at Jordans beduiner er nogle af de mest gæstfri mennesker, du nogensinde vil møde, og at du aldrig vil støde på en beduin uden at blive budt på te. Dette er ikke bare propaganda fra Jordans turistministerium - Jordans beduiner er vitterligt vanvittigt venlige, og selv om de også tjener gode penge på turisterne (stort set alle beduiner i Wadi Rum lever af turisme), er der noget meget ærligt og oprigtigt over deres venlighed.
# 62: Aqaba
Aqaba er Jordans eneste havneby og dermed også den eneste badeby, og selv om byen efter sigende kun har ca. 60.000 indbyggere, virker den en del større pga. de mange turister, der kommer for at bade, slappe af, dykke og få sol på kroppen. Der er ikke mange kulturelle sights at komme efter, men strandene og solgarantien fejler ikke noget.

Aqaba
#63: Snorkling i Det Røde Hav
Da jeg i september besøgte Aqaba med Anette, prøvede jeg for første gang i mit liv at snorkle, og det var en helt fantastisk oplevelse. Jeg anede jo ikke, at der var så smukt på havets bund! Jeg ved ikke, hvor spektakulært det er at snorkle i Det Røde Hav sammenlignet med alle mulige andre steder i verden, men for mig var det i hvert fald en kæmpe oplevelse.

#64: Hotel Coral Bay
Her boede Anette og jeg, da vi gæstede Aqaba i september. Ud over at være et lækkert hotel lige ned til vandet, hvor man bogstaveligt talt vader ud i korallerne, har stedet et navn, der for nogle jordanere åbenbart kan være ret svært at udtale. Vores hustler af en taxachauffør, der ikke anede hvor stedet lå, kørte derfor rundt og spurgte folk på må og få, hvor "Kolal Play" lå henne - til stor morskab for Anette og jeg. Da vi så efterfølgende nægtede at betale 10JD for den ringe service, var han dog knap så sjov, og jeg måtte bruge mine grimmeste arabiske gloser for at få ham til at lade os være i fred.
.jpg)
Udsigten fra vores hotelvindue
.jpg)
Coral Bay [Kolal Play] set lidt oppefra

Indrømmet, vi befandt os vældig godt i luksusomgivelser på Coral Bay...
#65: Baptism Site
Selve stedet var en ret stor skuffelse, men alligevel er jeg nødt til at føje stedet, hvor Johannes Døberen efter sigende døbte Jesus, til min liste. Det famøse sted ligger ved Jordan-floden, og det mest spændende ved besøget var faktisk, at man kunne stå ved flodens bred og se det israelske flag vaje på den anden bred kun 5 meter derfra. Og så kunne man købe helligt vand på flaske med hjem som souvenir - yes yes, verden vil bedrages.

Så tæt på og alligevel så langt væk er Israel - Jordanfloden er ikke mere end nogle meter bred

Her blev Jesus efter sigende døbt
#66: Billige grøntsager
Lidt af et spring, men hvor jeg dog elsker at kunne købe ind til aftensmad hos grønthandleren for under 4kr. Frugt og grønt burde altid være så billigt, alle steder.
#67: Ajloun Castle
Endnu et fint gammelt slot, denne gang et islamisk et af slagsen, fra år 1184-1185, der majestætisk står og skuer ud over Ajlouns grønne bjerge. Desværre ankom vi 20 minutter efter lukketid, hvorfor vi ikke fik lov at se slottet indefra, men selv udefra var det køreturen værd.
#68: Hiking i Ajlouns bjerge
En af de smukkeste hikingture, som mit Jordanophold bød på, foregik i Ajlouns frodige bjerge en times kørsel nord for Amman. Landskabet var virkelig smukt og idyllisk, og selv om der stod november på kalenderen, var solen stærk og varm. Fantastisk naturoplevelse, som kun kan anbefales.


#69: Vinter, der varer et par uger
Jeg ved godt, at de af jer, der læser med hjemme fra Danmark, sikkert ikke rigtig gider høre om det, men åh hvilken fryd det er at bo i et land, hvor vinter er noget, der varer et par uger! Jeg har endnu ikke haft handsker på en eneste dag i Jordan (jeg har slet ikke nogen handsker!), og det er efterhånden længe siden, jeg sidst havde min vinterfrakke på. Forleden spurgte jeg en af mine jordanske venner, om han troede, at vinteren var slut nu, hvortil han svarede, at der muligvis ville komme en dag eller to til med regn, men det var nok det for i år...
#70: BBQ ved det Døde Hav
Som beskrevet i et tidligere indlæg var det en perfekt afslutning på min cykeltur ved det Døde Hav i sidste måned at tænde bål i bjergene og se solen gå ned over Dødehavets vestbred til duften af vandpibe og smagen af sød, arabisk te.
#71: Drageflyvning i Amman
Det er ikke kun i Kabul, at børnene flyver med drager, også over Ammans tage ser man ofte farvestrålende drager vaje i vinden.

Følg med på bloggen i de kommende dage og få de resterende punkter til listen, inden jeg forlader Jordan på søndag.
Etiketter:
114...,
absurditeter,
Aqaba,
besøg,
Jordans natur,
jordansk gæstfrihed,
luksus,
rejser,
sight seeing,
vejret,
Wadi Rum
Abonner på:
Opslag (Atom)








.jpg)













