Opsamling på et gigantisk hængeparti #2

Jeg fortsætter, hvor jeg slap sidst med min liste, der efterhånden har udviklet sig til noget af et projekt!

#72: Petra

Åhh Petra, fantastiske Petra! Ikke mindre end 3 gange besøgte jeg den lyserøde by, først med Anette og Nicolas i september, dernæst med min Far i november og senest i januar med Trine, og hver gang var en kæmpe oplevelse. Lige gyldigt om man har 5 eller 15 dage i Jordan, må man ikke snyde sig selv for oplevelsen af at besøge Petra, hvor man vitterligt kan få dagevis til at gå med at vandre rundt i bjergene og se de mange smukke grave, paladser og monumenter - bare naturen i sig selv - de fantastiske farver i bjergene, klippeformationerne og de smukkeste udsigter - er i stand til at tage pusten fra enhver.

På kamelryg gennem Petra

The Treasury


The Monastry

#73: Gåturen gennem Siq'en

Indgangen til Petra kaldes el Siq og er en smal, ca. 1km lang kløft, der fører ind til "The Treasury". Kløften er så ubeskriveligt smuk, med fantastiske klippeformationer, utrolige farver, skulpturer og statuer hugget ind i klipperne - en imponerende indgang såvel for århundreder siden som i 2009.

Gåturen gennem Siq'en

#74: Petra by night

Da jeg besøgte Petra med min Far i november, var vi så heldige at opleve "Petra by night", hvilket i sig selv er et spektakulært syn. Hele Siq'en oplyses af mere end 2000 små lys, ligesom der foran "Treasury" (billedet) er der opstillet et væld af lys. Her serveres beduin-te, og et par af Petras beduiner fortæller historier og spiller beduinmusik. En lille smule turistet, nuvel, men ikke desto mindre en meget smuk oplevelse.

Petra by night

#75: Ensomme hikingture i Petras bjerge

Selv om Petra uden sammenligning er Jordans største turistattraktion med tilhørende horder af amerikanske (kend dem på de hvide kondisko), japanske (kend dem på mundbindene, der beskytter mod svineinfluenza, SARS og luftforurening generelt), skandinaviske (kend dem på den lette, solhungrende påklædning), sydeuropæiske (kend dem på damernes fikse små sandaler med hæl) og indiske (kend dem på de velpolstrede damer i farvestrålende saronger - ideel påklædning til vandring i bjergene) turister, kan det sagtens lade sig gøre at finde områder, hvor du kan vandre i flere timer uden at støde på andre mennesker.

#76: At få julegave hjemmefra

Selv om det var noget af en projekt at få UPS-forsendelsen til at nå frem gennem dansk snestorm og jordansk bureaukrati, gjorde det vældig stor lykke, da jeg modtog en julegave fra mine forældre. Af hjertet tak :)

#77: Det jordanske køkken

Onde tunger vil hævde, at det jordanske køkken primært består af variationer over temaet ris og kylling. Nuvel, både ris og kylling indgår gaske vist i rigtig mange jordanske retter såsom mansaf og maglubeh, men det smager ikke desto mindre skønt. Og selv om hverken hummus, tabouleh, fattoush, kibbeh, kufteh, moutabbal, baba ghanoush eller falafel kan hævdes at være specifikt jordansk, må jeg erkende, at det er noget, jeg har indtaget en hel del af de seneste 7 måneder - med størtste velbehag!

#78: Arabiskundervisning med Shifa

Siden jeg ankom til Jordan, har jeg taget privatundervisning i jordansk dialekt hos en sød, kristen kvinde ved navn Shifa. Og nej, jeg fik slet ikke gjort det ud af undervisningen, som jeg ville, men ikke desto mindre har det været fedt at opleve, hvordan min dialekt langsomt har udviklet sig og folk efterhånden er holdt op med at spørge, hvorfor den lyshårede danske pige taler arabisk med egyptisk dialekt. Helt fantastisk var det at være i Libanon i sidste uge, hvor en palæstinensisk kvinde spurgte sin mand, hvor jeg kom fra, siden jeg talte jordansk-palæstinensisk. Så har undervisningen nok nyttet lidt alligevel!

#79: Billig benzin

20JD (150kr) - så er tanken fuld og den lille Hyundai klar til at bringe dig på nye eventyr. Og Jordan har ikke engang egne olieressourcer. Men så er det jo godt, man har en rigtig god storebror, der hedder Saudi Arabien, som har masser af det sorte guld...

#80: Fantastiske fester

I løbet af de seneste 6 måneder har vi fået holdt nogle vældigt festlige fester, ligefra indflytterfester i penthouselejligheder i Abdoun ("Oh my God, it's got like 4 bathrooms!") og abefester i Røde Kors' overdådige herskabslejlighed ("Skru ned, politiet er her igen") til tagfester i Rainbow House ("I'm a CAT, not a rabbit... CAT!") og afskedsfester hos MS ("Ok han bløder rimelig meget, vi må nok hellere tage på skadestuen").

#81: as-Salt
Byen as-Salt ligger lidt nord for Amman og er et hyggeligt lille sted. Byen er ligesom Amman bygget på høje, og der ligger nogle meget fine byhuse fra Osmannerrigets tid samt ruiner af et citadel i byen. En fin lille dagsudflugt fra Amman.

#82: Snefri!

Ørkenlandet i polaruniform

Selv om sneen ligger tyk og hvid derhjemme i gader og stræder, strider Danmark sig stadig frem i bus, bil og på cykel til arbejde og studie. Men i Jordan får man fri, når blot få centimeter sne har lagt sig i gaderne. De mange bakker og daler gør det nemlig både farligt og svært at komme rundt i Amman, og derfor lukker byen ned, universiteter og arbejdspladser lukker, folk hamstrer og går i hi, og gaderne ligger øde, mens sneen gæster ørkenlandet. Da der sidst var udsigt til sne for nogle uger siden, sad en gruppe af mine jordanske venner håbefuldt og drak øl indtil kl. 2 om natten, fordi de regnede med, at sneen snart ville begynde at dale, så de kunne holde fri fra arbejde den efterfølgende dag. Men ak, sneen udeblev, så de slukørede jordanere måtte tage hjem i seng og på arbejde dagen efter.

#83: Udsigten over det Døde Hav fra bjergene
Jeg elsker køreturen fra det Døde Hav til Madaba, fordi man kører op gennem bjergene og på vejen har den smukkeste udsigt ud over havet og vestbredden på den anden side.

#84: Haret Jdoudna i Madaba

En af Jordans bedste restauranter ligger i Madaba ca. 30km syd for Amman, og ikke mindre end 7 gange har jeg lagt vejen forbi for at smage på de virkelig veltilberedte jordanske kulinariteter. Hver eneste gang, jeg har været der, har jeg spist for meget! Madaba er som tidligere beskrevet en hyggelig by med nogle smukke kirkemosaikker, men bare restauranten i sig selv gør byen til et besøg værd.

#85: Fakhr ed-Din

Vi bliver et øjeblik i det kulinariske hjørne, for restaurant Fakhr ed-Din er uden tvivl et af de bedste steder at spise arabisk mad i Amman - men til gengæld er det ret meget dyrere end fx Haret Jdoudna i Madaba eller ultrabillige Abu Ahmad i Downtown. Derfor har jeg desværre kun spist der en enkelt gang, da min Far var på besøg i november. Lækkert var det!

#86: Billige sko og støvler

Næææ, hvor kan man hurtigt vænne sig til at betale meget få dinarer for alt fra sandaler til vinterstøvler. At kvaliteten så ikke altid er helt, som man er vant til derhjemme, må man så leve med... så har man fx en undskyldning for at købe et par mere :)

#87: Rugbrød til frokost!

Når Anne havde haft besøg hjemmefra, var der som regel rugbrød med ost til frokost i dagene efter på ambassaden. Måske skal man have levet af hvidt brød, fuul og falafel i nogle måneder for virkelig at værdsatte en rugbrødsmad, men det gjorde virkelig lykke at få et stykke dansk rugbrød til frokost.

#88: Wasta/nepotisme/netværk - når man har det!

Et af de største problemer i Jordan kan meget vel siges at være den korruption, der gennemsyrer store dele af det jordanske samfund og bl.a. gør, at tilliden til de offentlige myndigheder generelt ligger på et meget lille sted. En af mine venner fortalte mig fx fuldstændig uden at blinke, hvordan han aldrig betalte for fartbøder, fordi han kom fra en indflydelsesrig familie. Ikke desto mindre er wasta (nepotisme) dog bestemt en meget nyttig ting at have, når man fx søger bolig, jobs mv. I vores eget fuldstændigt ukorrumperede danske kongerige kalder vi det vel bare netværk eller forbindelse... same same, but different.

#89: Den Europæiske Filmfestival

Jeg fik vist aldrig skrevet mere om den Europæiske Filmfestival, der blev afholdt i Jordan i starten af november. Anne og jeg havde som bekendt i samarbejde med MS (Mellemfolkeligt Samvirke) stablet to kulturelle arrangementer på benene i forbindelse med visningen af den danske film "Fighter", og især arrangementet i Zarqa var en stor succes. Her mødte mere end 100 unge op til en dag, der både bød på opvisninger af dans, rap, kampsport og story telling samt debat blandt de unge om, hvordan man kan udtrykke følelser og holdninger gennem sport og kunst. "Fighter"'s hovedperson, Semra Turan, kom til Jordan og var et stort trækplaster for de unge, der var meget interesserede i at møde hende, og under visningen af filmen blev der hujet og klappet, når Semra gav smagsprøver på sin kampsportskunnen. Stort arbejde - stor succes.

Semra Turan og de to jordanske taekwondopiger Dina og Lina giver opvisning

De unge fyre fra Zarqa break dancer til stor begejstring for publikum

#90: Geder midt i storbyen

Hvilket egendommeligt syn det er at komme løbende gennem Abdoun kl. 17 om eftermiddagen, når en af de lokale hyrder bringer sin gedeflok hjem. Midt på hovedgaden i Ammans ambassade- og rich kid neighbourhood, hvor Starbucks, Fitness First og dyre restauranter ligger side om side, og hvor fyrene cruiser i deres brede biler, trasker en hel horde af tydeligvis trafikvante geder godmodigt i hælene på deres herre, mens solen går ned over Jordans hovedstad.

#91: Bønnekald

Der er noget dragende og melodisk over bønnekaldet, der lyder 5 gange om dagen fra byens mange moskeer og giver min mellemøstlige hverdag rytme. Især fra tagterassen på ambassaden var det fantastisk at kunne høre, hvordan kaldet spredte sig fra moske til moske (langt de fleste steder er det jo altså en båndoptager, der kalder til bøn). Og Anette, jeg kommer til evig tid til at elske dig for at opfinde udtrykket "en Allah-kalder" for minareten - hvor jeg dog savner dine sproglige krumspring :)

#92: Blogging Jordan

Kortlægning af den arabiske blogosfære

Selv om mange hævder, at blogging i den arabiske verden generelt og i Jordan især ikke længere har samme indflydelse som for blot et par år siden, kan det alligevel være utroligt spændende at følge med på jordanske blogs. Vi kender jo blogfænomenet ganske udmærket derhjemmefra, hvor modeskribenter, samfundsrevsere og ganske almindelige privatpersoner blogger om mere eller mindre alvorlige emner, men hernede er blogs ofte den eneste kilde til samfundskritik - selv de "uafhængige" jordanske aviser afholder sig i det store hele fra at kritisere magthaverne. Og blogs'ne repræsenterer et yderst prekært dilemma for det jordanske styre, der på den ene side taler højt og flot om ytringsfrihedens fortrinlige vilkår i Jordan og på den anden side hiver bloggere til afhøring og sågar sætter dem i fængsel, når de bliver en tand for åbenmundede. En prisbelønnet blog som The Black Iris of Jordan har fx været rigtig spændende at følge, mens eksiljordaneren Hareega har nogle fantastiske betragtninger fra den anden side af Atlanten.