Hvorom alting er, har jeg det skidt med at forlade Jordan uden at færdiggøre det projekt, som jeg for godt 6 måneder siden satte i søen her på bloggen, nemlig min "114 fantastiske ting ved Jordan"- liste. Som afrunding på mit ophold i det ørkenland, der de seneste 7 måneder har været mit fantastiske hjemland, kommer hermed første del af resten af listen:
#55: Karak Castle
En fantastisk korsridderborg, som man kan få en hel dag til at gå med at udforske. Jeg besøgte slottet i december med Nicolas, og en lokal beduin viste os rundt på borgen. Jeg fik desuden lejlighed til at repetere nogle af mine glemte militærgloser såsom voldgrav, bue og pil, katapult og korsridder. Hvordan kunne jeg også glemme det...
#56: Wadi Rum
Både da Anette og Trine var på besøg, fik jeg lejlighed til at besøge et af de smukkeste naturområder i Jordan, nemlig ørkenen i Wadi Rum. Billederne siger nok mere, end mine ord er i stand til. Man kan enten tage enkelte dage ud i ørkenen på egen hånd, eller man kan allierede sig med en beduinguide, der så arrangerer overnatning, båltilberedt aftensmåltid, kamel- eller jeeptur mv.
#57: At køre jeep i ørkenen
Radi, beduinguide og super flink fyr, startede vores jeepørkentur med at spørge: "Who wants to drive?" - og med min nyfundne køreglæde kunne jeg jo ikke andet end at slå til! Så Trine og Radi måtte de efterfølgende timer lægge krop til noget af en jeeptur, hvor Radi efter bedste evne forsøgte at lære mig at bruge lavt gear, når jeg var ved at køre fast i det løse sand: "Less oil, less oil!!" Et par gange udstødte han lidende: "Uhhh, my car!!" - primært, når jeg var kørt direkte hen over en stor sten eller fløj hen over et bump i for høj fart. Men damn, det var sjovt!
Yehaaa - jeeptur i ørkenen!
#58: At sove under stjernerne
Et af de smukkeste syn nogensinde var at ligge under, hvad der føles som en milliard stjerner midt i ørkenen. Da jeg var i Wadi Rum med Anette, var himlen desuden fuld af stjerneskud, så der blev ønsket på livet løs - er nogle af alle dine ønsker gået i opfyldelse endnu, Anette??
#59: Solopgang/solnedgang i ørkenen
Vores beduinguide tog i september Anette og jeg med ud og se solen både synke og stige over ørkenen, og det var virkelig et spektakulært smukt syn. Der er fuldstændig stille i den store røde ørken med de karakteristiske klippeformationer, mens solen langsomt går ned og stiger op - jeg tror faktisk, at jeg kneb en lille tåre ved synet, så smukt og fuldkomment var det.
Solnedgang i Wadi Rum
#60: Kamelvæddeløb
En af mine skøreste oplevelser i Jordan var nok, da Anette og jeg under vores besøg i Wadi Rum i september blev slæbt med til kamelvæddeløb af vores guide. Ikke alene var vi de eneste turister i miles omkreds, vi var også de absolut eneste kvinder tilstede denne varme dag i ørkenen, hvor godt 300 kameler dystede om at nå først over målstregen. Mod forventning sad jockeyen ikke på ryggen af kamelen, han styrede den derimod ved med en fastmonteret elektronisk pisk og en fjernbetjening - velkommen til kamelracing anno 2009! Og tag ikke fejl, det er serious business sådan noget kamelvæddeløb, så vi blev vældig opdateret på kamelpriser, forventet levealder, forskellige vægtklasser mv.
Find Holger :)
Kamelerne venter på at komme i ilden
En beduin og hans dyrebare kamel. På ryggen ses den elektroniske pisk, der faktisk lidt ligner en forvokset fez...
#61: Beduingæstfrihed
Enhver guidebog vil fortælle dig, at Jordans beduiner er nogle af de mest gæstfri mennesker, du nogensinde vil møde, og at du aldrig vil støde på en beduin uden at blive budt på te. Dette er ikke bare propaganda fra Jordans turistministerium - Jordans beduiner er vitterligt vanvittigt venlige, og selv om de også tjener gode penge på turisterne (stort set alle beduiner i Wadi Rum lever af turisme), er der noget meget ærligt og oprigtigt over deres venlighed.
# 62: Aqaba
Aqaba er Jordans eneste havneby og dermed også den eneste badeby, og selv om byen efter sigende kun har ca. 60.000 indbyggere, virker den en del større pga. de mange turister, der kommer for at bade, slappe af, dykke og få sol på kroppen. Der er ikke mange kulturelle sights at komme efter, men strandene og solgarantien fejler ikke noget.
Aqaba
#63: Snorkling i Det Røde Hav
Da jeg i september besøgte Aqaba med Anette, prøvede jeg for første gang i mit liv at snorkle, og det var en helt fantastisk oplevelse. Jeg anede jo ikke, at der var så smukt på havets bund! Jeg ved ikke, hvor spektakulært det er at snorkle i Det Røde Hav sammenlignet med alle mulige andre steder i verden, men for mig var det i hvert fald en kæmpe oplevelse.
#64: Hotel Coral Bay
Her boede Anette og jeg, da vi gæstede Aqaba i september. Ud over at være et lækkert hotel lige ned til vandet, hvor man bogstaveligt talt vader ud i korallerne, har stedet et navn, der for nogle jordanere åbenbart kan være ret svært at udtale. Vores hustler af en taxachauffør, der ikke anede hvor stedet lå, kørte derfor rundt og spurgte folk på må og få, hvor "Kolal Play" lå henne - til stor morskab for Anette og jeg. Da vi så efterfølgende nægtede at betale 10JD for den ringe service, var han dog knap så sjov, og jeg måtte bruge mine grimmeste arabiske gloser for at få ham til at lade os være i fred.
.jpg)
Udsigten fra vores hotelvindue
.jpg)
Coral Bay [Kolal Play] set lidt oppefra
Indrømmet, vi befandt os vældig godt i luksusomgivelser på Coral Bay...
#65: Baptism Site
Selve stedet var en ret stor skuffelse, men alligevel er jeg nødt til at føje stedet, hvor Johannes Døberen efter sigende døbte Jesus, til min liste. Det famøse sted ligger ved Jordan-floden, og det mest spændende ved besøget var faktisk, at man kunne stå ved flodens bred og se det israelske flag vaje på den anden bred kun 5 meter derfra. Og så kunne man købe helligt vand på flaske med hjem som souvenir - yes yes, verden vil bedrages.
Så tæt på og alligevel så langt væk er Israel - Jordanfloden er ikke mere end nogle meter bred
Her blev Jesus efter sigende døbt
#66: Billige grøntsager
Lidt af et spring, men hvor jeg dog elsker at kunne købe ind til aftensmad hos grønthandleren for under 4kr. Frugt og grønt burde altid være så billigt, alle steder.
#67: Ajloun Castle
Endnu et fint gammelt slot, denne gang et islamisk et af slagsen, fra år 1184-1185, der majestætisk står og skuer ud over Ajlouns grønne bjerge. Desværre ankom vi 20 minutter efter lukketid, hvorfor vi ikke fik lov at se slottet indefra, men selv udefra var det køreturen værd.
#68: Hiking i Ajlouns bjerge
En af de smukkeste hikingture, som mit Jordanophold bød på, foregik i Ajlouns frodige bjerge en times kørsel nord for Amman. Landskabet var virkelig smukt og idyllisk, og selv om der stod november på kalenderen, var solen stærk og varm. Fantastisk naturoplevelse, som kun kan anbefales.
#69: Vinter, der varer et par uger
Jeg ved godt, at de af jer, der læser med hjemme fra Danmark, sikkert ikke rigtig gider høre om det, men åh hvilken fryd det er at bo i et land, hvor vinter er noget, der varer et par uger! Jeg har endnu ikke haft handsker på en eneste dag i Jordan (jeg har slet ikke nogen handsker!), og det er efterhånden længe siden, jeg sidst havde min vinterfrakke på. Forleden spurgte jeg en af mine jordanske venner, om han troede, at vinteren var slut nu, hvortil han svarede, at der muligvis ville komme en dag eller to til med regn, men det var nok det for i år...
#70: BBQ ved det Døde Hav
Som beskrevet i et tidligere indlæg var det en perfekt afslutning på min cykeltur ved det Døde Hav i sidste måned at tænde bål i bjergene og se solen gå ned over Dødehavets vestbred til duften af vandpibe og smagen af sød, arabisk te.
#71: Drageflyvning i Amman
Det er ikke kun i Kabul, at børnene flyver med drager, også over Ammans tage ser man ofte farvestrålende drager vaje i vinden.
Følg med på bloggen i de kommende dage og få de resterende punkter til listen, inden jeg forlader Jordan på søndag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar