Da Jordan gik fra gul til blå

Vi kender vist alle sammen det med, at man får fortalt en løgn så godt og så mange gange, at man til sidst selv tror mere på den end på virkeligheden. Hvor mange danskere spiser eksempelvis i virkeligheden de anbefalede 6 stykker frugt og grønt om dagen, selv om de selv svarer ja, når de bliver spurgt? Og hvor mange mennesker har reelt læst klassikere som "Ulysses", "Utopia", "1984" og "Forbrydelse og straf", der ofte angives som de mest læste og indflydelsesrige bøger i hele verden? Ind imellem bliver små harmløse løgne med tiden til sandhed - og hvad så hvis jeg selv tror, at jeg er mere belæst og kernesund, end jeg i virkeligheden er? Det skader vel ingen andre? Muligvis ikke, men i Jordans tilfælde handler den lille hvide løgn om noget lidt vigtigere end grøntsager og gamle klassikere, og derfor betyder det også en hel del mere, når løgnen afsløres som ren og skær... løgn.

Nu gik det ellers lige så fint for Jordans magthavere - Kong Abdullah og hans udpegede regering - med igen og igen at fortælle både kongerigets egne borgere og resten af verden den lille hvide løgn om, hvordan Jordan var på vej mod at udvikle sig til et fuldbyrdet demokratisk styre. Ganske vist er der ingen af magthaverne, der trods alt hævder, at Jordan endnu kan siges at være demokratisk - men at det er den retning, landet bevæger sig i, må ingen være i tvivl om. Og i mange henseender må det officielle Jordan siges at have haft held med sit lille skuespil, idet landet af de fleste iagttagere betragtes som et såkaldt liberaliserende autokrati med vigtige politiske og økonomiske reformer på vej (som eksempelvis den vigtige valglovsreform, der forventes at finde sted i år).



Derfor er det da også for irriterende, når uafhængige udenforstående pludselig kommer og giver sig til at ridse i lakken. Den amerikansk baserede organisation Freedom House, der kalder sig selv demokrati- og menneskerettighedsvagthund, har i sin seneste årsrapport for 2009 degraderet Jordan fra et såkaldt "delvist frit" land til nu at falde under kategorien "ikke frit". Sammen med Yemen, Bahrain, Kirgisistan og Gabon er Jordan altså degenereret fra at være en gul klat på det såkaldte "Map of Freedom" (se kortet her) til nu at være blå og har dermed fået den tvivlsomme ære at være i selskab med despotiske styrer og fejlslåede demokratier som Kina, Rusland, Afghanistan, Iran, Burma og Cambodja.

Degraderingen har ifølge Freedom House flere årsager. For det første kritiseres sikkerhedsstyrkerne for at have fået "øget indflydelse på det politiske liv" - hvad det er for en slags indflydelse, kan man jo så selv gætte sig til. For det andet og endnu vigtigere har Kong Abdullahs beslutning om i november 2009 at opløse parlamentet for derefter at udskyde det følgende parlamentsvalg med et helt år ikke ligefrem hjulpet på Jordans i forvejen noget blakkede ry som velfungerende demokrati. Udskydelsen af valget beskrives rent ud som "et forsøg på at manipulere den politiske proces ved yderligere at marginalisere en i forvejen svag lovgivende forsamling". Herover for stiller Jordans endnu nye premierminister, Samir Rifai, sig dog ganske uforstående. Udskydelsen af parlamentsvalgene skete jo netop for at give den demokratiske proces et boost (!) samt for at få implementeret en ny fair valglov, der vil give nyt liv til det politiske liv i Jordan. ... Dén lader lader vi lige stå et øjeblik....

Og mens vi lader premierministerens bemærkning stå og glimte lidt i eftermiddagssolen, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at Jordan på mange måder er et land, som står ved en korsvej. Splittet mellem øst og vest, det moderne og det traditionelle, det fremadskuende og det tilbagestående. For selv om der er masser af især unge kræfter i landet, der ønsker demokratiske tilstande og drømmer om større personlige friheder, er der bestemt også mange jordanere, også unge, der hellere vender demokratiet og Vesten ryggen og holder fast i mere traditionelle magtstrukturer og beslutningsmåder. Derfor har stammerne i Jordan stadig utrolig meget magt og indflydelse, både på lokalt og nationalt plan. Eksempelvis har stammerne interne regler for, hvem der må stille op til de forskellige valg, og når kandidaterne er udpeget, har resten af stammens medlemmer værsgo at stemme på de udvalgte. Et med garanti effektivt men ikke særlig demokratisk system - og ikke mindst et system, man som dansker med demokratisk blod i årerne kan have svært ved at forstå.

Personligt tror jeg desværre, at Jordan fortsat vil befinde sig i kategorien "ikke frit", når Freedom House skal skrive årsrapporten for 2010. Jeg har selvfølgelig lov at blive overrasket, men med udsigten til endnu et år med pseudoreformer og skindebatter samt et helt år uden en lovgivende forsamling er der desværre ikke meget, der tyder på det.