En tiltrængt opdatering

Som lovet i går følger hermed en tiltrængt opdatering af min yndlingsliste "114 fantastiske ting ved Jordan", der også giver indblik i, hvad jeg har gået og lavet den seneste tid. Off we go.

#36: Julefrokost
Den første weekend i december holdt vi julefrokost hernede. Det primære publikum var naturligvis de danske tilstedeværende i Amman, men også en del jordanere fandt vej til det kolde bord. Ikke alle lod dog til at dele den udelte danske begejstring for karrysild og varm leverpostej. Til gengæld var den efterfølgende pakkeleg et stort hit, men man skal vel også være et umanerligt kedeligt voksent menneske, hvis man ikke kan blive grebet af stjæle-fjollede-smågaver-fra-de-andre-stemningen!


Det kolde danske julefrokostbord


Kirstine med den helt rigtige pakkelegsspirit


Nogle af pakkelegens gaver var mere yndige end andre

#37: Fuheis
Nok fandt jeg aldrig julestemningen i 2009, men i Fuheis fejler den ikke noget.

#38: Julearrangement på ambassaden
Som jeg også fik nævnt i går, tog Anne og jeg initiativ til at holde et glögg-og-æbleskiver-julearrangement på ambassaden. Igen bestod de inviterede primært af de danske praktikanter ved bl.a. MS og Røde Kors, og arrangementet gav anledning til, at jeg for første gang i mit liv kastede mig ud i æbleskivebagningens kunst. Resultatet blev faktisk ganske acceptabelt, og fadet blev tømt, men nu havde jeg jo også fået gode tips om "hemmelige ingredienser" fra min kære veninde fra husholdsningsskolen, frk. Grith Strøbæk. Ja altså uden de piskede æggehvider opnår man jo ingenlunde den luftige konsistens... det siger vel næsten sig selv!


Mit livs første æbleskiver



#39: Juletræet på ambassaden
Lad mig bare gøre julehjørnet færdigt for denne gang ved lige at nævne det overpyntede plastiktræ, som den seneste måneds tid har taget imod ambassadens gæster. Ægte juletræer er så godt som umulige at opdrive i Jordan, med mindre 250JD (ca. 1875kr) er et greb i lommen for dig. Derfor er stort set alle juletræer i butikker, på hoteller og i private hjem lavet af plastik af mere eller mindre overbevisende kvalitet. En dag lagde jeg små chokolader i julehjerterne, men da jordanere tilsyneladende er helt ubekendte med denne skik og derfor ikke opdagede træets små overraskelser, endte jeg med at spise dem selv...





Julehjertet er ægte nok - i modsætning til resten af træet

#40: Min nye bolig
Naturligvis ryger min nye bolig også med på listen.

#41: Verdens 3. højeste flagstang

Midt i Amman står, hvad der kaldes verdens 3. højeste flagstang. Den kan ses fra det meste af byen, bl.a. fra ambassaden og er lidt af et imponerende syn. Selve stangen er ca. 127 m høj, og flaget måler 30x60 m. Og så har den hjulpet mig med at vinde et væddemål, der omhandlede billetter til Brøndby Stadion, men det er en helt anden historie....

#42: Wadi Mukheiris
Da Sofie var besøg, fik jeg lejlighed til endnu engang at tage på trekkingtur i den kløft, som jeg sammen med nogle af de andre danskere prøvede kræfter med i august måned. Denne gang havde jeg kamera med, og det var en lige så flot men også noget anderledes tur, da regnen har gjort kløften meget mere grøn end sidst. Dagen før trekkingturen havde det regnet voldsomt meget, hvilket betød, at kløften visse steder var styrtet lidt sammen - et øjeblik overvejede vi at vende om, men vi endte med at gennemføre. Man går/klatrer et godt stykke ind i bjergkløften for så til sidste at ende ved et 20 meter højt vandfald, og undervejs støder man, til Sofies store fortrydelse, på masser af krabber, frøer, fugle mv. Denne gang klarede vi turen på lidt over tre timer, hvor den i august tog os 7 - dengang var det så også omkring 40 grader, og solen bagte ned på os samfulde 7 timer.









#43: Wadi Mujib
Og nu vi er ved de smukke bjergkløfter, der ligger ud til Dødehavet, vil jeg skynde mig at føje Wadi Mujib til listen. Denne kløft adskiller sig fra mange af de andre ved for det første at være en del af et større naturreservat, hvorfor man skal betale entré for at komme ind. For det andet skal man være iført redningsvest, idet man hele turen igennem går i vand, der nogle steder er så dybt, at man ikke kan bunde. Af sikkerhedsårsager er Wadi Mujib derfor også lukket fra november til april. Jeg var der den sidste weekend i oktober, og det var en vildt sjov oplevelse. Kløften er som et naturligt vandland - på vej ind kæmper du dig imod strømmen og klatrer op forbi vandfald, mens du på vej hjem lader dig flyde med strømmen og tager rutschebaneture ned af vandfaldene undervejs. Lalandia go home...


Smukke Wadi Mujib



#44: De varme kilder i Ma'in
Inde midt i de ellers golde bjerge ved det Døde Hav ligger nogle varme kilder, som Sofie og jeg på vores weekendtur også fik lejlighed til at besøge. Det er et spektakulært syn at komme kørende i det måneagtigt øde landskab for så pludselig at støde på et frodigt grønt område med en række naturligt varme vandfald - et af dem med en temperatur på hele 65 grader. Der er et særligt vandfald dedikeret til kvinder, hvor de kan bade frit uden mænds pågående blikke - dette gør sig nemlig ikke gældende i de andre vandfald, hvor kvinder bader fuldt påklædte, hvis de overhovedet tillader sig at plaske rundt. Sofie og jeg besluttede os dog for at lade jordanerne have deres diskriminerende traditioner for sig selv og hoppede i vandet i bikini, hvilket hverken udløste protester eller misbilligende blikke. Og fedt var det!



#45: Billeje til 15JD - om dagen
Jep, i Jordan kan man for kun ca. 100kr om dagen leje en lille spand at køre rundt i, og det har jeg efterhånden benyttet mig af en del gange. De sidste par gange har jeg kørt Hyundai Atos, en lille grim vogn, hvor rattet begynder at ryste, så snart speedometeret tangerer de 100km/t. Jeg nyder rigtig meget at have den store frihed, som en bil giver og har efterhånden været en del steder rundt i landet. For 3 uger siden var der dog en Porsche, der overhalede mig på den mest tænkeligt arrogante måde, og konkurrencemenneske som jeg er besluttede jeg mig for at tage kampen om. De næste 10km lå vi derfor og kørte lidt om kap (ja ja, jeg ved godt, at Porschen til enhver tid ville kunne have spist min lille Hyundai, hvis den virkelig ville), men i sidste ende vandt jeg altså vores lille kapløb! Og prisen? Mit livs første fartbøde! Men det var det hele værd!

#46: Mövenpick Dead Sea
Efter vores trekkingtur i Wadi Mukheiris i sidste weekend indlogerede Sofie og jeg os på Mövenpick Resort & Spa ved det Døde Hav til et døgn præget af luksus og selvforkælelse. Deluxe værelse, super lækker aftenbuffet med vin-ditto, spa-besøg, drinks og vandpibe samt en overdådig morgenmadsbuffet - alt sammen til 1000kr pr. mand. Hvorfor kan man ikke forkæle sig selv til de samme priser i Danmark!! Vi nåede også at ligge et par timer på stranden om lørdagen, før vi pakkede den lille lejede Hyundai og fortsatte vores tur til de varme kilder i Ma'in.


Dagens vejrudsigt.. lige til at overskue


Vi slænger os i den såkaldte "infinity-pool"


Solnedgang over det Døde Hav


Drinks og vandpibe til damerne




En af de flere forskellige pools ved hotellet

#47: Mövenpick Petra
Nu var det jo faktisk ikke første gang, jeg overnattede på et Mövenpick hotel i Jordan, for da min kære Far var på besøg i november, boede vi på samme hotel, da vi besøgte Petra. Også her var det ren luksus fra enden til anden, ligesom hotellet i sig selv var virkelig flot. Samtidig ligger hotellet perfekt lige over for indgangen til Petra. Det var en fornøjelse at tibringe en nat her i de blødeste dyner, med Toblerone på hovedpuden og lækre Dødehavsprodukter på badeværelset. Jo jo, jeg kunne godt vænne mig til denne luksustilværelse, ingen problemer...


Mövenpick Petra


Et lille og på ingen måde fyldestgørende udsnit af den overdådige morgenbuffet

#48: Rengøring til 3JD i timen
Med til min nye lejlighed kommer ikke kun praktiske anordninger som varmeapparater, ovn og mikroovn men også en filipinsk rengøringsdame, Amy, der kommer en gang om ugen og gør hele hytten ren. Det gør hun til 3JD (21kr) i timen. Og hun nøjes ikke bare med at gøre rent, nej nej - hun rydder sågar også op, lægger mit tøj sammen og sætter mine parfumer på række! Hvilken luksus!

#49: Hot stone massage til 10JD
I sidste uge forærede jeg mig selv en såkaldt hot stone massage, hvor man anvender varme lavasten til at massere kroppen med. Metoden er benyttet i århundreder på Hawaii, og de varme sten skulle efter sigende afspænde musklerne og berolige sjælen. Det var super lækkert og næsten ikke til at forstå, at det kun kostede 10JD (70kr) for en halv times behandling.

#50: Billige bøger
Fryd og gammen! I september færdiggjorde jeg Harry Potter nr. 3 (jep, jeg ved godt at jeg er kommet sent i gang med at læse disse eventyrlige fortællinger, men havde det ikke været for Sofie og hendes evindelige - men meget smittende - plapren om J. K. Rowlings 7 magiske bøger, var jeg nok slet ikke kommet i gang), og lige siden har jeg ledt efter nr. 4, dog hidtil uden held. Lillejuleaften skete det dog, da jeg var på julegaveindkøb og ledte efter en børnebog på arabisk til en af de piger hernede, der kæmper med at lære sproget. Børnebogen blev ganske vist til et par øreringe, men til gengæld faldt jeg over nr. 4 i Harry Potter-serien - og det til den nette sum af 7JD (50kr), selv om bogen er mere end 600 sider lang. Hurra!

Well well, sikke en smøre. Håber ikke I er faldet i søvn undervejs - nogle af jer har uden tvivl nøjedes med at kigge billeder. Jeg stryger til Paris i overmorgen for at springe ind i det nye år med et glas champagne i hånden på Champs Elysees, så hvis jeg ikke når at skrive inden da, vil jeg ønske jer alle et fantastisk godt nytår. Vi ses inden længe i 2010.

Rigtig glædelig jul

For første gang i mit endnu korte liv skal jeg i år fejre jul et andet sted end i Danmark. Hvor julen 1985-2008 er blevet fejret rundt omkring i det danske land, primært i Odense, vil julen 2009 blive tilbragt i Amman i selskab med en broget skare af både danskere og jordanere, venner og bekendte samt endnu ubekendte. Det skal nok blive en anderledes men hyggelig aften.

Som jeg har skrevet til flere af jer, er det ikke ligefrem, fordi Jordan hverken lugter eller smager ret meget af jul. Julestemningen har derfor ikke rigtig indfundet sig hos mig i år, til trods for at vi har holdt både julefrokost og et glögg-og-æbleskiver-arrangement på ambassaden. Alligevel kan man rundt omkring i gadebilledet godt få øje på små tegn på, at det er jul - eksempelvis har mange bilejere sat nissehuer på nakkestøtterne i deres biler... jep, det ser lige så fjollet ud, som det lyder! I weekenden var jeg sammen med Sofie, der lige har været på besøg hos mig, en tur i byen Fuheis, der ligger 15km nord for Amman og har 95% kristne indbyggere. Her har man til gengæld ikke sparet på julepynten - gaderne er spækket med selvlysende ornamenter og juletræer, hver anden butik sælger kitch jule-blingbling, og der er sat et helt sceneri op, der forestiller Jesu fødsel. Men heller ikke besøget i Fuheis formåede at bringe mig i julehumør, så nu tror jeg bare, at jeg må indse, at 2009 for mit vedkommende blev året, hvor julestemningen aldrig rigtigt indfandt sig.

Julestemning i Fuheis

Hvad der til gengæld har ramt mig lige i hjertekulen er en sød, lille smerte, der skyldes savnet af de mennesker, jeg holder allermest af. Juletid er for mig familietid, men i år får jeg hverken kusiner, fætre, onkler eller tanter at se. Afstanden til Danmark føles pludselig betydeligt længere end ellers, og mine tanker går oftere end normalt i retning af sneklædte Fyn og København, hvor fantastiske mennesker befinder sig. Selv om jeg de sidste 5 måneder har kaldt Amman for mit hjem, er det nu sandt, at "hjemme" er, hvor hjertet er. Mit hjerte er for tiden i Danmark, hos min familie og mine venner.

Hvad julen i år også har fået mig til at tænke på, er, at der findes en hel del fine folk i min vennekreds, der ligesom jeg befinder sig langt væk fra juletræer og mandelgaver, kærester, forældre, venner og familie. Derfor går rigtig mange af mine juletanker til alle dem, der befinder sig i Afghanistan, på Balkan, i Irak og andre steder rundt omkring i verden i disse juledage. Rigtig rigtig glædelig jul til jer og til de mennesker, der sidder derhjemme og tæller dagene ned, til I kommer hjem til dem igen. Og til alle jer i Danmark - når I sætter tænderne i den lækre julemiddag om et par timer, så send lige en ekstra tanke til alle dem, kendte som ukendte, der ikke kommer hjem til jul i år. I har ingen idé om, hvor meget det betyder for dem.

Nå, men den ris a la mande laver vel ikke sig selv, jeg må slutte for nu. Men men, nu ville det vel ikke være rigtig jul uden en lille gave, så derfor vil der i morgen være et nyt, langt indlæg på bloggen med en tiltrængt opdatering af Jordanlisten. Hyg jer nu rigtig meget, spis jer mætte og glade i konfekt, and og brune kartofler. Rigtig glædelig jul fra mig til alle jer.

Glædelig jul fra Sofie og jeg! Og tak til Mövenpick Hotel for lån af deres juleudsmykning...

Nogle af de mails, man modtager på arbejdet, er bare sjovere end andre...

Store og små nyheder

Hvis nogle af jer gik rundt og troede, at et parlaments- og regeringsløst Jordan ville være lig med agurketid i de jordanske medier, kan I godt tro om igen. Kun 5 dage efter, at King Kong Abdallah den 2. af Guds Nåde udnævnte Samir Rifai til premierminister (btw: ved nærmere eftersyn ligner den nye regeringsleder absolut ikke Nicolas Cage, tro mig!), kom der et helt kuld nye ællinger til den politiske andedam - 29 ministre, heraf 16 spritnye og 13 lettere genbrugte har påtaget sig det ærefulde hverv at tjene det jordanske kongerige trofast og arbejdsomt, lige indtil hans Højagtighed Kong A ikke længere synes, de skal være med i legen mere. Jordan har således fået en ny regering, der i modsætning til den tidligere er sikret arbejdsro, idet den ikke har en irriterende horde af folkevalgte parlamentsmedlemmer at skulle tage hensyn til, når den vedtager nye love. Hvor praktisk. Hvem sagde oligarki...?


Sådan ser det nye politiske Team Jordan ud.... mindst et år endnu, vil jeg tro...

Og med sådan et nyt vinderhold af tjenstvillige ministre på plads skulle man da tro, at jordanerne ville være ovenud begejstrede. Men nej. Folk er rent udsagt både mismodige og lidt ligeglade. Ikke nok med, at politikere i Jordan generelt er nogle af dem, der nyder mindst folkelig tillid, en artikel i Jordan Times i dag beretter tilmed, at flere af landets borgere ikke engang ved, hvad navnet på den nye premierminister er. Artiklen fortæller i en noget hånlig tone, at en unavngiven borger sågar troede, at det var den nu afgåede senatsformand og tidligere premierminister, Zeid Rifai, der var blevet udnævnt. Men er det så underligt, når man nu ved, at denne hr. Rifai rent faktisk er far til Samir Rifai, og at hans egen far, Samir Rifai Senior, ligeledes var premierminister ad flere omgange?? Damn it Jordan altså.... Nå, men så er Danmark da ikke det eneste land i verden, hvor de seneste års statsministres efternavne har lignet hinanden så meget, at det har lugtet lidt af nepotisme... Til forskel for Danmark kan Jordan bare levere den ægte vare!

På den så at sige "indenrigspolitiske scene" (dvs i mit eget lille liv) er der også sket lidt ændringer. Jeg er nemlig flyttet. Nok var jeg jubellykkelig for min lille lejlighed i september, da jeg flyttede ind, men ak - så blev det november, og så blev det koldt! Først da gik det rigtigt op for mig, at min lejlighed ikke er udstyret med noget så i Danmark selvfølgeligt som varmeapperater. Fortvivlet som jeg var, kom skæbnen mig dog til undsætning - ja ok, det er måske for meget at kalde Ana, min nye portugisiske room mate for "skæbnen", men ikke desto mindre er jeg nu flyttet sammen med hende og bor i en lejlighed udstyret med centralvarme. Og gæt hvor Ana bor - i samme opgang, bare 2 etager under mig! Praktisk? Det tror jeg nok - flytningen tog lige præcis 1½ time, let rengøring inklusive. At det så tog 3 timer at rydde op og pakke ud skyldes nok mere mit veludviklede gen for at nusse rundt og falde i staver...


Mit nye værelse




Jeg hører, at I har fået masser af sne derhjemme, i hvert fald nogle af jer? Hernede hverken smager eller lugter vejret bare en smule af jul - i går var det næsten 20 grader og solskin, og i dag har det stormet helt sindssygt og øsregnet hele aftenen. Jeg må indrømme, at jeg har mere end svært ved at finde julestemningen i år, men det er vel klart, når det mest julede omkring mig er Claudia fra ambassadens mobil, der har fået Jingle Bells som ringetone i anledning af den forestående højtid. Til gengæld har jeg hørt flere af jer indvende, at jeg i det mindste slipper for julereklamer i metervis fra midten af oktober måned, slud, sne og sjap samt ikke mindst julegaveræs - og det kan I selvfølgelig have ret i.

Yalla, jeg er nødt til at lade det være ved det i denne omgang. Egentlig ville jeg have skrevet meget mere, men min veninde Sofie (som er i gang med at blive arabisk SPROF, hvilket betyder at hun er et af de mennesker, der har ret til andre menneskers ubetingede medfølelse og sympati, fordi hun pt. ikke har noget liv og knokler dag ud og dag ind... hehe... been there, done that!) er lige på trapperne. Hurra, bliver skønt med besøg! Vi stikker bl.a. en tur til det Døde Hav i morgen, hvor vi skal indkvarteres på luksushotellet Mövenpick, men først skal vi ud og trekke i de smukke bjergkløfter - så regn, hold venligst inde asap!

Parlamentarisk stoleleg

Hans Excellence Kong Abdallah den 2. af Jordan var tidligt ude med julegaverne i år. Allerede den 23. november sendte han det folkevalgte - men knap så folkekære - parlaments 110 medlemmer på juleferie med beskeden om ikke bare at komme igen på den anden side af den kristne højtid, men faktisk at blive væk for altid. Det jordanske underhus blev simpelthen opløst med et pennestrøg fra monarkens hånd, og det er skam helt efter bogen, for ifølge den jordanske forfatning, artikel 34 paragraf 3, kan kongen til enhver tid opløse parlamentet, og han behøver ikke engang give nogen særlig begrundelse. Så nu skal der være parlamentsvalg i utide her i Jordan, for samme forfatningsartikel foreskriver, at der inden 4 måneder skal afholdes nyvalg. Men men, nu ville Jordan jo ikke være et overflade-demokrati uden et lille aberdabei i paragraffen, som siger, at Kongen kan udsætte valget, hvis han ikke lige synes, at det er en god idé at afholde det inden for de foreskrevne 4 måneder...


Duer ikke - væk!

Og det har han da så gjort, den kære Kong Abdallah. Man kalder det et "kongeligt dekret", og så vupti, så kan man udsætte parlamentsvalgene på ubestemt tid. Smart ikke?

Måske sidder et par stykker af jer med nogle ubesvarede spørgsmål - det gjorde jeg i hvert fald - og dem vil jeg efter bedste evne forsøge at besvare. Men tro mig, det er ikke helt nemt at blive klog på jordansk indenrigspolitik!

Først og fremmest: Hvorfor? Hvorfor har kongen smidt parlamentet på porten kun 2 år inde i deres valgperiode og dermed 2 år før tid? Og hvorfor vælger man at udsætte nyvalget - nå ja, det giver måske sig selv, at kongen kan have en personlig interesse i at udsætte det, men hvad giver man som officiel begrundelse?


Der pakkes sammen i parlamentet



Efter at have været til møde med Dr. Malik Twal, generalsekretæren for Ministeriet for Politisk Udvikling (hvor jeg dog elsker det navn!) tidligere i dag, har jeg nu fået den officielle forklaring på, hvorfor de 110 parlamentsmedlemmer skulle pakke deres ting og gå. De seneste valg i 2007 var mildest talt ikke velgennemførte, og det er offentligt kendt, at der var tale om både stemmesnyd, køb af stemmer samt strategisk stemmeafgivelse. Den nuværende valglov, hvor hver jordaner har én stemme - one man, one vote - er voldsomt kritiseret (selv om det jo lyder ganske normalt i danske ører at lade hver borger stemme én gang), for folk stemmer ikke efter politisk overbevisning (lidt svært i et land, der ikke har rigtige politiske partier) men efter stammetilhørsforhold. Befolkningen har været dybt utilfreds med parlamentet, og tilliden til politikere er generelt meget lav i Jordan. Og som Dr. Twal sagde, så er det jo kongens pligt at følge folkets bud og dermed afsætte det parlament, som folket ellers selv har valgt.

Hmmm...

For nu at undgå, at de næste valg kommer til at gå som de forrige, skal valgloven ændres. Til formålet har man nedsat en kommission, og valgloven skal nu til national, folkelig debat... dagens joke, som om valgloven nogensinde vil blive et emne, som andre end politologer, valgeksperter og andre nørder (mig) vil synes er ophidsende! Anyways, at sætte valgloven til debat og revision giver jo regeringen en ganske udmærket lejlighed til at udsætte parlamentsvalgene, for den nye valglov er jo nødt til at være på plads, før valgene kan afholdes, sahh?

Dr. Twal, den gode mand, kunne forsikre dagens fremmødte diplomater (samt den fremmødte praktikant, igen mig) om, at man tilstræber at afholde valgene næste år - i hvert fald inden 31. december 2010. Næppe var jeg dog blevet færdig med at skrive noter til Jens Ole fra dagens møde, før de jordanske net-medier bragte nyheden om, at premierminister Dahabi var trådt tilbage, og at Jordan dermed var uden regering. For det er skam ikke kun parlamentet, der har svært ved at opnå vælgernes troløse kærlighed. Kun 59% udtrykte i en undersøgelse for 2 dage siden tillid til, at regeringen løser sin opgave tilfredsstillende, hvilket er et fald på 10% i forhold til 100 dage efter, at regeringen blev dannet. Undersøgelsen kan læses her. Så nu kunne Mr. Dahabi og de andre rødder fra den kongeligt udpegede regering også gå tidligt på juleferie (nej nej, selvfølgelig er der ikke noget, der hedder juleferie i Arabiens land, men metaforen er effektiv, og efter at vi har fået sat plastikjuletræ i mandshøjde op på ambassaden, er jeg gået vældigt i jule-mode).


Farveller, som vi siger, der hvor jeg kommer fra, til Mr. Dahabi efter kun 2 år i premierministerstolen

Kongen har netop udpeget den for mig ukendte Samir Rifai til at danne en ny regering, så nu glæder jeg mig til at se, hvilke lysende politiske talenter, der kommer til at sidde i regeringsstolene fremover. Men sig mig, er det bare mig, eller ligner Mr. Rifai ikke skuespilleren Nicolas Cage?!

Samir Rifai, den nyudpegede regeringsleder

Hjemve og julefrokost

I går aftes oplevede jeg for første gang i 4 måneder at have hjemve. Naturligvis er det blevet en del af min hverdag at savne alle jer dejlige mennesker, som jeg holder af, og som befinder sig alt for langt væk, og normalt synes jeg faktisk, at det er en form for sød lille smerte at tænke på jer og gå rundt og glæde mig, til jeg skal se jer alle igen engang i det nye år. Men lige i går blev jeg helt trist til mode og sad i min seng og drømte mig hjem til vintermørke Danmark. Jeg ved ikke præcist, hvad der fik mig til at savne det hjemlige specielt meget i går - måske skyldes det, at jeg for et par dage siden modtog en kæmpe pakke fra søde Anette fyldt med julegodter - måske skyldes det, at jeg i denne uge har fået særligt mange mails med nyt fra jer derhjemme - måske skyldes det bare, at jeg er så heldig at have nogle meget fantastiske mennesker i mit liv, som det er ganske uundgåeligt at komme til at savne.

Overraskelsespakke fra min dejlige julenisse

I en helt anden sammenhæng kom jeg for et par dage siden til at tænke på, at der i min venne- og bekendtskabskreds er langt flere, der holder med Brøndby end med FCK (og det kunne man så lave et antropologisk dybdegående studie om arv og miljø af eller komme med en pokkers masse spydige og ikke særligt morsomme kommentarer til, lad venligst være med begge dele!). Ved nærmere eftertanke blev jeg enig med mig selv om, at der trods alt også må være en del OB-tilhængere i min omgangskreds, eftersom jeg jo er født og opvokset i striwernes hjemby. Ikke desto mindre fik jeg lyst til at lave en lille afstemning her på bloggen for at finde ud af, hvorledes fordelingen egentlig ser ud, så kære læsere - værsgo og stem på det hold, I holder med i SAS ligaen.

Weekenden er kun en halv time herfra (efter 3 dages arbejde, flere af den slags uger tak), og i morgen står den på julefrokost med de tilstedeværende danske unge, hvilket faktisk sniger sig op på 12 personer. Der er parallelimporteret karrysild, risengrød, bacon og ikke mindst snaps i meget lange baner, så mon ikke jeg nok skal have ondt i håret og dårlig smag i munden lørdag formiddag. Rigtig god julefrokost til dem af jer, der skal udsættes for den slags, og rigtig god weekend til alle jer andre!

Snart får piben en anden lyd

.. I bogstaveligste forstand! Nogle af jer vil måske huske, at jeg tidligere har føjet "den spillende gasmand" til min 114-liste. I rigtig mange jordanske hjem bruger man gas til både madlavning og opvarmning af husene, og derfor støder man hver eneste dag på både synet og altså også lyden af gasmanden, der triller rundt i Ammans gader og erstatter tømte flasker med fulde for den nette sum af 7JD (ca. 50kr). Denne lille trivielle melodi er blevet en helt naturlig lyd i min hverdag, og ind imellem tager jeg mig selv i ubevidst at nynne med, når jeg sidder på arbejde og hører gasbilen nærme sig. Og fredag morgen, hvor gaderne ellers ligger unormalt øde hen, fordi muslimerne har fri og sover længe, inden moskeen kalder til bøn, er gasmanden det eneste, der kan høres i gaderne (på det tidspunkt nynner jeg dog bestemt ikke med, fordi det faktisk er temmelig belastende at blive holdt vågen af den enerverende lille stump lyd, der bliver spillet igen og igen og igen).

Men nu får gasbilen snart en ny lyd! Jeg har ofte spekuleret over, hvordan gasmændene kan undgå at blive fuldstændig bims af at høre de samme ti sekunders elektronisk miskmask (lyder som en ringetone fra en af de første mobiler dengang i halvfemserne) dag ud og dag ind, men det kan selvfølgelig godt være, at selve kabinen i bilen er lydisoleret, så det kun er os stakler i en radius af 500 meter fra vognen, hvis ører bliver tvangsudsat for støjforurening. Det tror jeg dog næppe. Derfor må det være glædeligt nyt for såvel kunder som gasleverandører og alle andre med en bare nogenlunde fungerende hørelse i øvrigt at læse på dagens udgave af ammonnews.net, at melodien fra helvede snart skal udskiftes!

Da jeg så artiklen, blev jeg naturligvis glad og syntes, at det var dagens gode (og absolut vigtigste) nyhed. Desuden har den nuværende melodi tilsyneladende været anvendt lige siden 1999 (good Lord hvordan har I holdt det ud...). Men da jeg først gik i gang med at læse mere, begyndte jeg faktisk at synes, at det er lidt absurd. Det viser sig nemlig, at sagen ses på med dybeste alvor, og projekt "The Gas Car Project", der oven i købet har sin egen blog, blev således påbegyndt i oktober, hvor man siden da har studeret "de unikke geografiske og topografiske karakteristika ved Ammans bakker og dale samt dettes betydning for ekko og ressonans af lyde omkring i byen". Altså come on! Er det ikke at overdrive sagens alvor bare en smule?! Værre endnu bliver det, for projektet er således støttet økonomisk af både EU og Goethe Instituttet i Amman, og det kan jeg altså ikke lade være med at synes er et voldsomt spild af penge. Vi snakker 10 sekunders plingeling, som man har lavet et helt projekt ud af og sågar ansat en kunstner til at komponere....?!? Giv mig et gammelt keyboard og 10 minutter, så skal jeg fluks og uden problemer lave en lille sang, som er mindst lige så irriterende at høre på som den nuværende - og det ganske gratis.

Artiklen understreger gravalvorligt, at det EU-finansierede studie også har undersøgt "betydningen af den musikalske arv i Jordan" med henblik på at lade den nye melodi "afspejle jordanernes etniske diversitet", hvilket bl.a. vil sige beduiner, armenere og palæstinensere, ligesom projektet har affødt diskussioner om "jordansk identitet og den kulturelle arv"... altså helt ærligt! Kunne I ikke finde nogle lidt mere ligegyldige ting at smide EU's udviklingsmidler efter?

Det værste af det hele er næsten, at det nye vidunder af en velkomponeret og gennemtænkt symfoni, der i sine 10 sekunder vil rumme selve essensen af den jordanske sjæl, kun vil blive anvendt i perioden 6. til 11. december! Hva' ba'! Poster man penge i et så fjollet projekt for kun at lade resultatet blive spillet i en uge?! Sorry, men jeg er stået af.

Hvad der dog i øvrigt er en interessant oplysning i artiklen er, at gasbilens melodi er den eneste tilladte lyd i det offentlige rum ud over minareternes bønnekald (så gad vide, om gasmandens sang er forbudt i Schweiz....?). Jeg undrer mig derfor over, om vi har en lignende lov i Danmark, og hvad der i så fald er tilladt - er det kun kirkeklokker og hjemisbilen, der må gjalde ud over det danske land?