Parlamentarisk stoleleg

Hans Excellence Kong Abdallah den 2. af Jordan var tidligt ude med julegaverne i år. Allerede den 23. november sendte han det folkevalgte - men knap så folkekære - parlaments 110 medlemmer på juleferie med beskeden om ikke bare at komme igen på den anden side af den kristne højtid, men faktisk at blive væk for altid. Det jordanske underhus blev simpelthen opløst med et pennestrøg fra monarkens hånd, og det er skam helt efter bogen, for ifølge den jordanske forfatning, artikel 34 paragraf 3, kan kongen til enhver tid opløse parlamentet, og han behøver ikke engang give nogen særlig begrundelse. Så nu skal der være parlamentsvalg i utide her i Jordan, for samme forfatningsartikel foreskriver, at der inden 4 måneder skal afholdes nyvalg. Men men, nu ville Jordan jo ikke være et overflade-demokrati uden et lille aberdabei i paragraffen, som siger, at Kongen kan udsætte valget, hvis han ikke lige synes, at det er en god idé at afholde det inden for de foreskrevne 4 måneder...


Duer ikke - væk!

Og det har han da så gjort, den kære Kong Abdallah. Man kalder det et "kongeligt dekret", og så vupti, så kan man udsætte parlamentsvalgene på ubestemt tid. Smart ikke?

Måske sidder et par stykker af jer med nogle ubesvarede spørgsmål - det gjorde jeg i hvert fald - og dem vil jeg efter bedste evne forsøge at besvare. Men tro mig, det er ikke helt nemt at blive klog på jordansk indenrigspolitik!

Først og fremmest: Hvorfor? Hvorfor har kongen smidt parlamentet på porten kun 2 år inde i deres valgperiode og dermed 2 år før tid? Og hvorfor vælger man at udsætte nyvalget - nå ja, det giver måske sig selv, at kongen kan have en personlig interesse i at udsætte det, men hvad giver man som officiel begrundelse?


Der pakkes sammen i parlamentet



Efter at have været til møde med Dr. Malik Twal, generalsekretæren for Ministeriet for Politisk Udvikling (hvor jeg dog elsker det navn!) tidligere i dag, har jeg nu fået den officielle forklaring på, hvorfor de 110 parlamentsmedlemmer skulle pakke deres ting og gå. De seneste valg i 2007 var mildest talt ikke velgennemførte, og det er offentligt kendt, at der var tale om både stemmesnyd, køb af stemmer samt strategisk stemmeafgivelse. Den nuværende valglov, hvor hver jordaner har én stemme - one man, one vote - er voldsomt kritiseret (selv om det jo lyder ganske normalt i danske ører at lade hver borger stemme én gang), for folk stemmer ikke efter politisk overbevisning (lidt svært i et land, der ikke har rigtige politiske partier) men efter stammetilhørsforhold. Befolkningen har været dybt utilfreds med parlamentet, og tilliden til politikere er generelt meget lav i Jordan. Og som Dr. Twal sagde, så er det jo kongens pligt at følge folkets bud og dermed afsætte det parlament, som folket ellers selv har valgt.

Hmmm...

For nu at undgå, at de næste valg kommer til at gå som de forrige, skal valgloven ændres. Til formålet har man nedsat en kommission, og valgloven skal nu til national, folkelig debat... dagens joke, som om valgloven nogensinde vil blive et emne, som andre end politologer, valgeksperter og andre nørder (mig) vil synes er ophidsende! Anyways, at sætte valgloven til debat og revision giver jo regeringen en ganske udmærket lejlighed til at udsætte parlamentsvalgene, for den nye valglov er jo nødt til at være på plads, før valgene kan afholdes, sahh?

Dr. Twal, den gode mand, kunne forsikre dagens fremmødte diplomater (samt den fremmødte praktikant, igen mig) om, at man tilstræber at afholde valgene næste år - i hvert fald inden 31. december 2010. Næppe var jeg dog blevet færdig med at skrive noter til Jens Ole fra dagens møde, før de jordanske net-medier bragte nyheden om, at premierminister Dahabi var trådt tilbage, og at Jordan dermed var uden regering. For det er skam ikke kun parlamentet, der har svært ved at opnå vælgernes troløse kærlighed. Kun 59% udtrykte i en undersøgelse for 2 dage siden tillid til, at regeringen løser sin opgave tilfredsstillende, hvilket er et fald på 10% i forhold til 100 dage efter, at regeringen blev dannet. Undersøgelsen kan læses her. Så nu kunne Mr. Dahabi og de andre rødder fra den kongeligt udpegede regering også gå tidligt på juleferie (nej nej, selvfølgelig er der ikke noget, der hedder juleferie i Arabiens land, men metaforen er effektiv, og efter at vi har fået sat plastikjuletræ i mandshøjde op på ambassaden, er jeg gået vældigt i jule-mode).


Farveller, som vi siger, der hvor jeg kommer fra, til Mr. Dahabi efter kun 2 år i premierministerstolen

Kongen har netop udpeget den for mig ukendte Samir Rifai til at danne en ny regering, så nu glæder jeg mig til at se, hvilke lysende politiske talenter, der kommer til at sidde i regeringsstolene fremover. Men sig mig, er det bare mig, eller ligner Mr. Rifai ikke skuespilleren Nicolas Cage?!

Samir Rifai, den nyudpegede regeringsleder