Rigtig glædelig jul

For første gang i mit endnu korte liv skal jeg i år fejre jul et andet sted end i Danmark. Hvor julen 1985-2008 er blevet fejret rundt omkring i det danske land, primært i Odense, vil julen 2009 blive tilbragt i Amman i selskab med en broget skare af både danskere og jordanere, venner og bekendte samt endnu ubekendte. Det skal nok blive en anderledes men hyggelig aften.

Som jeg har skrevet til flere af jer, er det ikke ligefrem, fordi Jordan hverken lugter eller smager ret meget af jul. Julestemningen har derfor ikke rigtig indfundet sig hos mig i år, til trods for at vi har holdt både julefrokost og et glögg-og-æbleskiver-arrangement på ambassaden. Alligevel kan man rundt omkring i gadebilledet godt få øje på små tegn på, at det er jul - eksempelvis har mange bilejere sat nissehuer på nakkestøtterne i deres biler... jep, det ser lige så fjollet ud, som det lyder! I weekenden var jeg sammen med Sofie, der lige har været på besøg hos mig, en tur i byen Fuheis, der ligger 15km nord for Amman og har 95% kristne indbyggere. Her har man til gengæld ikke sparet på julepynten - gaderne er spækket med selvlysende ornamenter og juletræer, hver anden butik sælger kitch jule-blingbling, og der er sat et helt sceneri op, der forestiller Jesu fødsel. Men heller ikke besøget i Fuheis formåede at bringe mig i julehumør, så nu tror jeg bare, at jeg må indse, at 2009 for mit vedkommende blev året, hvor julestemningen aldrig rigtigt indfandt sig.

Julestemning i Fuheis

Hvad der til gengæld har ramt mig lige i hjertekulen er en sød, lille smerte, der skyldes savnet af de mennesker, jeg holder allermest af. Juletid er for mig familietid, men i år får jeg hverken kusiner, fætre, onkler eller tanter at se. Afstanden til Danmark føles pludselig betydeligt længere end ellers, og mine tanker går oftere end normalt i retning af sneklædte Fyn og København, hvor fantastiske mennesker befinder sig. Selv om jeg de sidste 5 måneder har kaldt Amman for mit hjem, er det nu sandt, at "hjemme" er, hvor hjertet er. Mit hjerte er for tiden i Danmark, hos min familie og mine venner.

Hvad julen i år også har fået mig til at tænke på, er, at der findes en hel del fine folk i min vennekreds, der ligesom jeg befinder sig langt væk fra juletræer og mandelgaver, kærester, forældre, venner og familie. Derfor går rigtig mange af mine juletanker til alle dem, der befinder sig i Afghanistan, på Balkan, i Irak og andre steder rundt omkring i verden i disse juledage. Rigtig rigtig glædelig jul til jer og til de mennesker, der sidder derhjemme og tæller dagene ned, til I kommer hjem til dem igen. Og til alle jer i Danmark - når I sætter tænderne i den lækre julemiddag om et par timer, så send lige en ekstra tanke til alle dem, kendte som ukendte, der ikke kommer hjem til jul i år. I har ingen idé om, hvor meget det betyder for dem.

Nå, men den ris a la mande laver vel ikke sig selv, jeg må slutte for nu. Men men, nu ville det vel ikke være rigtig jul uden en lille gave, så derfor vil der i morgen være et nyt, langt indlæg på bloggen med en tiltrængt opdatering af Jordanlisten. Hyg jer nu rigtig meget, spis jer mætte og glade i konfekt, and og brune kartofler. Rigtig glædelig jul fra mig til alle jer.

Glædelig jul fra Sofie og jeg! Og tak til Mövenpick Hotel for lån af deres juleudsmykning...